Migrering til kundesegmentering

Da Shopify migrerede til kundesegmentering fra gemte søgninger, blev alle dine eksisterende gemte søgninger automatisk konverteret til kundesegmenter. De nye kundesegmenter bruger de præcis samme kriterier og de samme navne som dine gemte søgninger. De nye kundesegmenter genererer også den samme liste over kunder.

Når nye kunder matcher kriterierne for et kundesegment, inkluderes de automatisk i dette kundesegment. På samme måde fjernes eksisterende kunder automatisk, når de ikke længere matcher kriterierne.

Dine rabatter, der tidligere anvendte en kundegruppe baseret på en gemt søgning, anvender nu det kundesegment, der blev oprettet som erstatning for den gemte søgning.

Gemte søgninger, der ikke kunne migreres nøjagtigt i særtilfælde

Alle dine gemte søgninger blev migreret til kundesegmenter. For nogle få shopejere kan det hænde, at en gemt søgning ikke blev migreret nøjagtigt. Den mest almindelige årsag til dette er, at den gemte søgning anvendte fritekst i stedet for de almindelige filtreringskriterier. I dette tilfælde vil der stadig være oprettet et kundesegment for den gemte søgning, som inkluderer det samme sæt af kunder.

De kundeprofiler, der er knyttet til dette kundesegment, får tildelt et tag med præfikset Archived saved search. Hvis du f.eks. havde en gemt søgning kaldet International-VIPs vil alle kundeprofiler, der var tilknyttet til denne søgning, få tildelt et tag kaldet Archived saved search: International-VIPs.

Sådan administrerer du gemte søgninger, der ikke blev migreret nøjagtigt

På siden Kunder kan du se de gemte søgninger, der ikke blev migreret nøjagtigt. De vises med ikonet i i en blå cirkel ud for navnet på dette kundesegment.

Ikonet “i” vises ud for de kundesegmenter, der ikke kunne migreres nøjagtigt

Hvis du har en rabat, der anvendte en gemt søgning, som ikke kunne migreres nøjagtigt, vises ikonet i også ud for rabatten på siden Rabatter. Når du klikker på rabatten, vises navnet på kundesegmentet og i-ikonet i afsnittet Kundeberettigelse på siden med oplysninger om rabatten.

Revidering af kundesegmenter

Du kan fortsætte med at bruge tagget og det tagbaserede kundesegment, der blev oprettet under migreringen. I dette tilfælde skal du huske at tilføje eller fjerne tagget manuelt fra kundeprofiler. Få mere at vide om redigering af kundeprofiler.

Du kan også erstatte dit tagbaserede kundesegment med et kundesegment, der automatisk inkluderer eller fjerner kunder fra kundesegmentet. Få mere at vide om kundesegmenter.

Revidering af rabatter

Tidligere kunne rabatter være knyttet til kundegrupper. Nu er disse rabatter knyttet til kundesegmenter. I de fleste tilfælde er dine rabatter korrekte og virker som forventet. Hvis nogle af dine rabatter nu er knyttet til et kundesegment, som ikke kunne migreres nøjagtigt, kan du dog gøre et af følgende:

  • Gå til siden Kunder og rediger det migrerede kundesegment. Gå derefter til siden Rabatter, og bekræft, at kundesegmentet i afsnittet Kundeberettigelse på siden med oplysninger om rabatten er opdateret.

  • Gå til siden Rabatter, slet kundesegmentet i afsnittet Kundeberettigelse på siden med oplysninger om rabatten, og vælg derefter et andet kundesegment til denne rabat.

Få mere at vide om, hvordan du kan oprette og redigere rabatter.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis