Leveringsstrategier for dropshipping

Selvom virksomheder med dropshipping ikke selv afsender deres produkter, opkræves de normalt stadig et leveringsgebyr fra deres leverandør. Virksomheder med dropshipping kan vælge mellem en række strategier for at adressere disse leveringsgebyrer:

  • De kan tilbyde gratis levering og tage leveringsomkostningerne fra deres profit
  • De kan tilbyde gratis levering og hæve prisen på deres produkter
  • De kan opkræve en lav, fast leveringspris og hæve omkostningerne for deres produkter en smule
  • De kan opkræve en fast leveringspris fra kunden
  • De kan opkræve den nøjagtige leveringspris fra kunden

Virksomheder kan også vælge at have forskellige strategier til forskellige produkter, som for eksempel leveringspriser pr. vare.

Gratis levering

Hvis du tilbyder dine kunder gratis levering, kan det resultere i følgende fordele:

  • muligheder inden for markedsføring
  • en enklere opsætning af levering
  • større sandsynlighed for at kunden afgiver en ordre

Hvis din leverandør tilbyder dig gratis levering, kan det være en god idé også at give dine kunder gratis levering. Hvis din leverandør ikke tilbyder gratis levering, kan du enten vælge at inkludere leveringsomkostningerne i dine produktpriser eller tage leveringsomkostningerne fra din profit.

Hvis du inkluderer leveringsomkostningerne i dine produktpriser, kan det hjælpe dig med at give dine kunder forhåndspriser. Mange virksomheder, som benytter denne strategi, markedsfører, at levering er inkluderet. Hvis dine kunder kender den fulde pris på forhånd, føler de sig sikre på, at der ikke er skjulte gebyrer under betalingsprocessen.

En enkelt, fast leveringspris

Hvis du tilbyder dine kunder en enkelt, fast leveringspris, kan det resultere i følgende fordele:

  • muligheder inden for markedsføring
  • Det kan hjælpe dig med at udligne dine egne leveringsomkostninger
  • større sandsynlighed for at kunden afgiver en ordre

Hvis du reklamerer for, at alle ordrer har en fast leveringspris, viser det dine kunder, at der ikke er skjulte gebyrer i din betalingsproces.

Du kan vælge, hvad du vil opkræve for levering ved at lave prognoser af ordrerne, som du modtager i en vilkårlig uge. Hvis du lægger alle leveringsgebyrerne fra din leverandør til og dividerer dette beløb med antallet af ordrer, får du den faste pris, som du skal opkræve for hver ordre for at dække dine leveringsomkostninger.

Eksempel

Eksempler på leveringsomkostninger
Produkt Leveringsomkostninger pr. vare Prognose over antallet af ordrer Prognose over antallet af de samlede leveringsomkostninger
Tallerken 5 USD 4 20 USD
Skål 4 USD 4 16 USD
Krus 4 USD 10 40 USD
I alt 18 66 USD

Butikken forventer at modtage 18 ordrer med samlede leveringsomkostninger på 66 USD. Butikken skal opkræve et fast leveringsgebyr på 3,67 USD (66 USD/18) for hver ordre for at dække alle leveringsomkostninger.

Differentierede faste priser

Hvis du tilbyder dine kunder differentierede, faste leveringspriser, kan det resultere i følgende fordele:

  • Det kan hjælpe dig med at udligne dine egne leveringsomkostninger
  • mere nøjagtige leveringspriser baseret på ordrens indhold
  • en mulighed for at tilbyde rabatter på levering af store ordrer

Du kan indstille hver leveringspris til at gælde for et interval af værdier baseret på pris eller vægt. Du kan for eksempel oprette tre leveringspriser for indkøbskurve, hvor prisen falder mellem 0-9,99 USD, 10-29,99 USD og over 30 USD.

Forestil dig for eksempel, at du sælger unikke huskesedler. Din leverandør opkræver dig 1 USD for at sende én pakke og 0,25 USD for hver ekstra pakke i ordren. Hvis du indstiller, at hver pakke vejer det samme (f.eks. 0,5 kg/1 pund), kan du angive forskellige leveringsomkostninger baseret på ordrens vægt. Du kunne opkræve 1 USD for ordrer på 1 pakke eller 0,5 kg (1 pund). Du kunne opkræve 2 USD for ordrer på 2-5 pakker eller 1-2,5 kg (2-5 pund). Du kunne opkræve 4 USD for ordrer på 6-10 pakker. På denne måde kan dine kunder få glæde af de besparelser på levering, som du får af din leverandør.

Leveringspriser pr. vare

Hvis du tilbyder dine kunder leveringspriser pr. vare, kan det resultere i følgende fordele:

  • kan udligne dine egne leveringsomkostninger helt
  • meget nøjagtige leveringspriser baseret på den bestilte ordre
  • en mulighed for at tilbyde rabatter på levering af store ordrer

Hvis dine leverandører opkræver et fast gebyr for hvert produkt og ikke tilbyder rabat for store mængder, vil leveringspriser pr. vare hjælpe dig med at gøre dine leveringsomkostninger mere nøjagtige og modvirke tab af profit på store ordrer. Du kan føje hvert produkt til en leveringsprofil med passende leveringspriser. Ved betalingsprocessen kombineres leveringspriserne for alle varer i indkøbskurven for at give en samlet leveringsomkostning.

Forestil dig f.eks. at du sælger AA- og AAA-batterier. Det koster 3 USD at sende hver pakke med AA-batterier og 2 USD for hver pakke med AAA-batterier. Du kan oprette en leveringsprofil til hver størrelse batterier med de passende leveringspriser. Hvis du angiver en pris på 3 USD for AA-batterier i en profil og 2 USD for AAA-batterier i en anden, vil kunden se en samlet leveringspris på 5 USD ved betalingsprocessen ved bestilling af en pakke af hver.

Levering pr. vare kan blive indviklet, hvis din butik modtager ordrer, der indeholder produkter fra mange forskellige profiler. Få mere at vide under Kombinerede leveringspriser.

Eksempel på en avanceret leveringspris

Der er flere ting, du kan overveje, når du angiver dine leveringspriser afhængigt af, hvordan din leverandør bestemmer sine leveringspriser.

  • Nogle leverandører opkræver forskellige priser fra land til land.
  • En ordre kan indeholde flere varer, som leverandørerne opkræver forskellige leveringspriser for.
  • Nogle leverandører kan tilbyde ekspreslevering.

Forestil dig, at din leverandør opkræver følgende leveringsgebyrer fra dig:

Eksempler på leveringsomkostninger fra en dropshipping-leverandør
Produkterne i ordren Basis leveringsomkostninger til Canada* Omkostninger for hver ekstra vare til Canada Basis leveringspris til USA* Omkostninger for hver ekstra vare til USA
Tallerkener

Standard: 5 USD

Express: 11 USD

Standard: 2 USD

Express: 2 USD

Standard: 3 USD

Express: 8 USD

Standard: 1 USD

Express: 2 USD

Skåle

Standard: 4 USD

Express: 9 USD

Standard: 1 USD

Express: 2 USD

Standard: 2 USD

Express: 6 USD

Standard: 1 USD

Express: 2 USD

Krus

Standard: 3 USD

Express: 8 USD

Standard: 1 USD

Express: 2 USD

Standard: 1,50 USD

Express: 5 USD

Standard: 1 USD

Express: 2 USD

Tallerkener og skåle

Standard: 7 USD

Express: 13 USD

Standard: 2 USD

Express: 3 USD

Standard: 6 USD

Express: 11 USD

Standard: 1,50 USD

Express: 2 USD

Tallerkener og krus

Standard: 6 USD

Express: 11 USD

Standard: 2 USD

Express: 2,50 USD

Standard: 5 USD

Express: 9 USD

Standard: 1,50 USD

Express: 2 USD

Skåle og krus

Standard: 6 USD

Express: 11 USD

Standard: 2 USD

Express: 2,50 USD

Standard: 5 USD

Express: 9 USD

Standard: 1,50 USD

Express: 2 USD

Tallerkener, skåle og krus

Standard: 8 USD

Express: 15 USD

Standard: 2 USD

Express: 2,50 USD

Standard: 6 USD

Express: 13 USD

Standard: 1,50 USD

Express: 2 USD

*Basisomkostningerne omfatter levering af ´én af hver vare fra kolonnen "Produkter i ordren".

Ud fra dine markedsundersøgelser kan du forudse, at du modtager følgende ordrer, som du skal betale følgende leveringsgebyrer for:

  • 5 ordrer på 1 krus til Canada via standardlevering: 5x3 USD = 15 USD
  • 1 ordre på 1 krus til Canada via ekspreslevering: 1x8 USD = 8 USD
  • 7 ordrer på 1 krus til USA via standardlevering: 7x1,50 USD = 10,50 USD
  • 2 ordrer på 2 skåle til Canada via standardlevering: 2x5 USD = 10 USD
  • 1 ordre på 2 skåle og 2 krus til USA via ekspreslevering: 1x13 USD = 13 USD
  • 4 ordrer på 4 tallerkener og 4 krus til Canada via standardlevering: 4x18 USD = 72 USD
  • 4 ordrer på 2 tallerkener, 2 skåle og 2 krus til USA via standardlevering: 4x10,50 USD = 42 USD

Resultaterne forudser 24 ordrer med leveringsgebyrer på 170,50 USD. Hvis du vil dække dine leveringsomkostninger, skal du opkræve 7,11 USD for levering af hver ordre.

Tilbud om gratis levering

Hvis du vil tilbyde gratis levering og reklamere for, at dine priser er inklusive levering, kan du fordele leveringsomkostningerne på 170,50 USD på dine produktpriser. Du kommer til at sælge 77 produkter baseret på prognoserne. Dette kræver, at du lægger 2,22 USD til prisen på hvert produkt for at dække dine omkostninger til levering.

Da du skønner, at to ordrer vil benytte ekspreslevering, skal du beslutte dig for, om du vil tilbyde dine kunder ekspreslevering for et gebyr eller holde alle leveringsmuligheder standard.

Hvis du tilbyder ekspreslevering til en merpris, skal du først finde prisen, der alene dækker din standardlevering. Dette bestemmer, hvor meget du skal hæve priserne på dine produkter. Der er 72 produkter i ordrer med standardlevering med en kombineret leveringsomkostning på 149,50 USD. Dette betyder, at du skal hæve dine produktpriser med 2,08 USD for at dække dine leveringsomkostninger.

Der er to ordrer med ekspreslevering, som koster 21 USD i leveringsgebyrer i alt. Disse ordrer indeholder 5 produkter i alt. Da produktpriserne allerede er hævet med 2,08 USD for at udligne standardlevering, er der allerede opkrævet 10,40 USD af de samlede leveringsgebyrer på 21 USD. Dette betyder, at du mangler at opkræve 10,60 USD for de to ekspresordrer. Du skal derfor opkræve 5,30 USD for ekspreslevering, hvis du vil dække dine forventede omkostninger.

Hvid du beslutter dig for, at du ikke vil tilbyde ekspreslevering alligevel, skal du omregne alle ordrer med ekspreslevering til standardlevering. Dine leveringsomkostninger bliver nu 160,50 USD, hvilket betyder, at du skal lægge 2,09 USD til hvert produkt for at dække disse omkostninger.

Tilbud om en enkelt leveringspris

Da din leverandør både tilbyder standard- og ekspreslevering, er det fornuftigt at tilbyde en enkelt, fast pris for hver mulighed. Baseret på prognoserne forventer du at få 2 ordrer med ekspreslevering, hvilket vil koste dig 21 USD i alt. Du forventer også 22 ordrer med standardlevering, hvilket vil koste 149,50 USD. Hvis du vil dække dine leveringsgebyrer, skal du opkræve et fast leveringsgebyr på 10,50 USD for ordrer med ekspreslevering og 6,80 USD for ordrer med standardlevering.

Du kommer højst sandsynligt til at ændre disse leveringspriser løbende i takt med, at din virksomhed vokser, så du kan tage højde for dit faktiske antal af ordrer og dine faktiske leveringsomkostninger i stedet for de tal, du forventede i starten.

Hvis du vil være endnu mere nøjagtig, kan du oprette forskellige faste leveringspriser baseret på, hvilket land en ordre blev afgivet i.

Tilbud om differentierede leveringspriser

Du kan også tilbyde differentierede, faste priser. På den måde vil dine leveringsomkostninger være mere nøjagtige, hvis dine forventninger er forkerte. Husk, at du kan tilbyde differentierede, faste priser baseret på vægt eller pris. Hvis du angiver, at hvert produkter vejer 0,5 kg (1 pund) og opretter faste leveringspriser baseret på vægt, kan du beregne den gennemsnitlige leveringsomkostning for hvert vægtinterval.

Omkostninger for ordrer på 0,5 kg (1 pund)

Omkostningerne for ordrer på 0,5 kg (1 pund).
Produkterne i ordren Leveringsomkostning til Canada Leveringsomkostning til USA
1 tallerken 5 USD 3 USD
1 skål 4 USD 2 USD
1 krus 3 USD 1,50 USD

Den gennemsnitlige omkostning for at sende 0,5 kg (1 pund) til Canada er 4 USD og 2,17 USD til USA.

Omkostninger ved ordrer over 1 kg (2 pund)

Omkostningerne ved ordrer over 1 kg (2 pund)
Produkterne i ordren Leveringsomkostning til Canada Leveringsomkostning til USA
2 tallerkener 7 USD 4 USD
2 skåle 5 USD 3 USD
2 krus 4 USD 2,50 USD
1 tallerken og 1 skål 7 USD 6 USD
1 tallerken og 1 krus 6 USD 5 USD
1 skål og 1 krus 6 USD 5 USD

De gennemsnitlige omkostninger for at sende 1 kg (2 pund) til Canada er 5,84 USD og 4,25 USD til USA.

Hvis du fortsatte beregningerne for 1,5 kg (3 pund), 2 kg (4 pund) og tungere ordrer, kan du angive mere nøjagtige leveringspriser. Dette hjælper dig med at mindre tab af profit ved uventede leveringsomkostninger.

Tilbud på leveringsomkostninger pr. vare

Du kan opsætte en leveringsprofil og angive leveringspriser baseret på de bestilte produkter. Dette kan gøres for hvert produkt.

Hvis en ordre indeholder produkter fra forskellige profiler, kombineres deres leveringspriser ved betalingsprocessen. Dette kan medføre højere leveringsomkostninger for dine kunder. Hvis du for eksempel opsætter en leveringsprofil for tallerkener med en pris på 5 USD samt en leveringsprofil for skåle med en pris på 4 USD, vil det resultere i en leveringspris på 9 USD ved betalingsprocessen.

Du kan benytte en grundlæggende metode til at angive dine leveringspriser for hver leveringsprofil ved at finde den gennemsnitlige omkostning for produkterne i profilen. Dette tager ikke højde for de andre produkter i indkøbskurven.

Omkostningerne for at sende tallerkener til Canada via standardlevering:

  • 1 tallerken = 5 USD
  • 2 tallerkener = 7 USD (5+2 USD)
  • 3 tallerkener = 9 USD (5+2+2 USD)
  • 1 tallerken og 1 skål = 3,5 USD (7 USD x 0,5)
  • 2 tallerkener og 1 skål = 6 USD (9 USD x 0,66)
  • 3 tallerkener og 1 skål = 8,25 USD (11 USD x 0,75)
  • 1 tallerken og 1 krus = 3 USD (6 USD x 0,5)
  • 2 tallerkener og 1 krus = 5,33 USD (8 USD x 0,66)
  • 3 tallerkener og 1 krus = 7,50 USD (10 USD x 0,75)

Den gennemsnitlige omkostning for at sende et hvilket som helst antal tallerkener er 6,04 USD.

Omkostningerne for at sende skåle til Canada via standardlevering:

  • 1 skål = 4 USD
  • 2 skåle = 5 USD (4 USD + 1 USD)
  • 3 skåle = 6 USD (4 USD + 1 USD + 1 USD)
  • 1 skål og 1 tallerken = 3,5 USD (7 USD x 0,5)
  • 2 skåle og 1 tallerken = 6 USD (9 USD x 0,66)
  • 3 skåle og 1 tallerken = 8,25 USD (11 USD x 0,75)
  • 1 skål og 1 krus = 3,5 USD (7 USD x ,5)
  • 2 skåle og 1 krus = 6 USD (9 USD x ,66)
  • 3 skåle og 1 krus = 8,25 USD (11 USD x ,75)

Den gennemsnitlige omkostning for at sende et hvilket som helst antal skåle er 5,55 USD

Omkostningerne for at sende krus til Canada via standardlevering:

  • 1 krus = 3 USD
  • 2 krus = 4 USD (3+1 USD)
  • 3 krus = 5 USD (3+1+1 USD)
  • 1 krus og 1 tallerken = 3 USD (6 USD x 0,5)
  • 2 krus og 1 tallerken = 5,33 USD (8 USD x 0,66)
  • 3 krus og 1 tallerken = 7,50 USD (10 USD x 0,75)
  • 1 krus og 1 skål = 3,5 USD (7 USD x 0,5)
  • 2 krus og 1 skål = 6 USD (9 USD x 0,66)
  • 3 krus og 1 skål = 8,25 USD (11 USD x 0,75)

De gennemsnitlige omkostninger for at sende et hvilket som helst antal krus er 5,07 USD

Baseret på disse tal, vil du få følgende profit for hver forventet ordre til Canada:

  • 5 ordrer på 1 krus til Canada via standardlevering: 25,35-15 USD = 10,35 USD i profit
  • 2 ordrer på 2 skåle til Canada via standardlevering: 11,10-10 USD = 1,10 USD i profit
  • 4 ordrer på 4 tallerkener og 4 krus til Canada via standardlevering: 44,44-72 USD: et tab på 27,56 USD.

Hvis du vil få mest muligt ud af levering pr. vare, skal du højst sandsynligt føje differentierede leveringspriser, som er baseret på vægt eller pris, til hver leveringsprofil.

Du kan finde flere eksempler på levering pr. vare under Kombinerede leveringspriser.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis