Typer af dropshipping

Kort sagt henviser dropshipping til alle virksomheder, der klargør ordrer ved at købe produkter fra en anden person eller forretning og få dem til at afsende produkterne til kunden. Da denne definition er så bred, giver den mulighed for mange forskellige typer af dropshipping.

Gennemgå de forskellige typer af dropshipping herunder for at få mere at vide om, hvad de er, og hvilke personer og virksomheder de fungerer bedst til.

Videresalg af produkter

Hvad er det?

Den mest almindelige type dropshipping er, når et firma finder produkter fra en række forskellige kilder og gør det muligt at købe dem online fra ét og samme sted.

Disse virksomheder gør det nemmere for offentligheden at finde og købe disse produkter. Disse virksomheder tilfører som regel også ekstra værdi gennem dybtgående anmeldelser af produkterne, unikt indhold om produkterne eller et udvalg af ressourcer til produkterne.

Hvem gavner det?

Direkte videresalg af produkter er fantastisk for dem, der har et godt kendskab til en branche eller en bestemt demografi. En person med ekspertise i børns udvikling kan f.eks. skabe en dropshipping-virksomhed med forskellige typer legetøj, der er mest velegnet til børn i forskellige aldre.

Et andet eksempel kan være en person, som ved en masse om at arbejde hjemmefra. Han eller kun kunne skabe en butik med unikke og praktiske kontorartikler til hjemmekontoret.

Denne type dropshipping egner sig også til personer, der er gode til markedsføring. Videresalg af produkter er en almindelig type dropshipping, og derfor kan det være svært at finde en måde at tiltrække kunder på. Hvis du kan komme på unikke idéer til at markedsføre din virksomhed, har du en større chance for at få succes med denne type dropshipping.

Virksomhedsudvidelser

Hvad er det?

Mange detailbutikker har ikke en onlinetilstedeværelse. Selv om de måske vil have én, har mange ikke tiden, pengene eller den nødvendige viden, som kræves for at få deres virksomhed online. Visse dropshipping-virksomheder vælger at samarbejde med disse virksomheder og blive deres tilstedeværelse på nettet. Hver gang dropshipping-virksomheden sælger noget, beder de detailforretningen om at afsende varen til kunden.

Hvem gavner det?

Dropshippers som vælger at fungere som en udbygning af en virksomhed, har de typisk en relation til detailforretningen i forvejen. Det kræver adgang til lagerniveauer og produktoplysninger, og der skal tages gode billeder af produkterne. Det fungerer godt i mindre byer, hvor virksomhederne måske er mere villige til at udvide deres marked, da dette være sværere at gøre i landdistrikter.

Denne type dropshipping kræver en større indsats, fordi du skal opbygge et forhold til detailforretningen. Det kan tage lang tid at få oplyst de relevante lagerniveauer, skrive produktoplysninger og tage produktbilleder. Fordelen er dog, at du har mindre konkurrence på grund af den eksklusive adgang til detailbutikkens produkter, og du kan samarbejde med dem om branding og salg.

En dropshipping-virksomhed i Smiths Falls, Canada kan f.eks. samarbejde med deres lokale butikker og oprette en kurateret onlinetilstedeværelse for dem. Detailforretningerne kan sætte websitet på deres visitkort og også inkludere det i deres egen markedsføring.

Her kommer et andet eksempel. En dropshipping-virksomhed i Amsterdam kan indgå partnerskab med spirende kunstnere i deres by, så de kan sælge deres kunstværker i hele verden. Dermed kan kunstnerne fokusere på deres værker, og dropshipping-virksomheden kan hjælpe med at øge salget.

Oprettelse af produkter

Hvad er det?

Nogle dropshipping-virksomheder vælger at pakke eller gruppere produkter sammen og sælge dem som ét produkt. En dropshipping-virksomhed kan f.eks. finde en leverandør med en stor produktserie af kunsthåndværksprodukter, og de kan skabe deres egne kunsthåndværksprodukter med disse. Dropshipping-firmaet kan pakke de forskellige kunsthåndværksprodukter og sælge dem samlet som et “gør-det-selv-sæt”. De kan derefter sende varerne direkte fra leverandøren og sende kundevejledningen via mail, eller de kan gøre vejledningerne tilgængelige til download på deres website efter købet.

Hvem gavner det?

Det kan være vanskeligt at lave nye produkter ved at kombinere eksisterende produkter, og det kræver et vist niveau af kreativitet. Men det er også meget almindeligt at samle en pakke af produkter, der er nyttige at købe sammen. Et barn, som skal starte i skole igen, har måske brug for nye skoleartikler, og man kunne derfor sammensætte pakker til de forskellige klassetrin.

Vær opmærksom på, at hvis du opretter et produkt, der indeholder produkter, som sendes fra forskellige leverandører via dropshipping, vil de forskellige produkter nå frem til kunden på forskellige tidspunkter. Du kan eventuelt oprette nye produkter ud af produkter, som stammer fra en enkelt leverandør, der pakker alle produkterne i en ordre i én pakke.

Hvad er det?

Print-on-demand er en type dropshipping, hvor et firma ønsker at sælge et produkt, der enten har tekst eller et billede påtrykt. De fleste trykkerier tilbyder et bredt udvalg af produkter, der kan trykkes på produkter som badeforhæng, krus, madskåle til dyr samt T-shirts.

Et band kan f.eks. ønske at øge deres synlighed ved at sælge produkter med bandnavnet eller billeder af bandet på. De kan bruge en print-on-demand-tjeneste til at uploade deres billeder, og derefter vil tjenesten trykke produkterne og afsende dem til kunderne på bandets vegne, hver gang de sælger noget.

Hvem gavner det?

Print-on-demand kræver, at du har en idé om, hvad du vil have trykt på produkterne. Når du har fået din idé, skal du levere den i et format, som trykkeriet kan bruge, typisk ved at uploade et billede med specifikke størrelseskrav.

Dette hjælper dig med at markedsføre det produkt, som du skaber, på samme måde som med videresalg. Print-on-demand er en anden typisk form for dropshipping, og mange virksomheder trykker på almindelige ting som f.eks. krus og T-shirts. Hvis du har en målgruppe med en fælles interesse, kan dropshipping af print-on-demand-varer være et godt valg.

Du kan finde en tjekliste til, hvordan du opretter en print-on-demand-butik i Opsætning af en print-on-demand-butik i Shopify.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis