Go Digital Canada-tjekliste

Denne tjekliste giver et overblik over alle de trin, du skal igennem for at komme i gang med Shopify. Trinnene viser, hvad du skal gøre, før du starter med Shopify, og guider dig gennem opstart og markedsføring af din webshop. Du kan eventuelt udskrive denne tjekliste eller downloade den som PDF-fil, så du kan bruge den under konfigurationsprocessen.

Før du går i gang

Før du går i gang med at konfigurere din Shopify-butik, er det vigtigt, at du kender og forstår dine mål. Stil dig selv grundlæggende spørgsmål om din butik. Ønsker du f.eks. at sælge dine produkter både online og personligt? Vil du sælge dine produkter via sociale mediekanaler som f.eks. Facebook? Det kan hjælpe dig med at fastholde dit fokus og sætte fart i installationsprocessen. Du skal eventuelt også overveje, hvilken prismulighed der opfylder dine behov. Du behøver dog ikke at vælge et abonnement, før din gratis 90-dages prøveperiode slutter.

Første trin

Før du opbygger dit Shopify-lager med produkter, skal du indtaste nogle oplysninger om dig selv og din butik. Du skal fastlægge nogle grundlæggende standarder for dine produktopslag og kundetransaktioner. Du skal også konfigurere dit domæne for at sikre, at dine kunder kan finde din butik online.

Organiser butikken

Udseendet af din butik og de typer produkter, du vil sælge, er to af de vigtigste elementer ved din webshop. Prøv nogle forskellige temaer for at se, hvilket der ser bedst ud, og tilføj så nogle produkter du vil sælge. Afhængigt af hvor mange produkter du vil tilbyde, kan tilføjelse og organisering af dine produktopslag være det mest tidskrævende trin ved opsætningen af en Shopify-butik. Sørg for at give dig selv god tid til at tilføje dine produkter, til at organisere dem i logiske grupper og til at definere de nødvendige oplysninger om moms og afgifter og levering.

Test din butik

Før du lancerer din webshop, skal du afgive nogle testordrer for at se, hvordan betalingsprocessen fungerer.

Lancer din webshop

Når du har valgt et abonnement og testet din webshop, er du klar til at vise den frem. Du kan fjerne adgangskoden til din webshop og tilføje en chat-widget, så dine besøgende i webshoppen nemmere kan stille spørgsmål.

Tilføj andre onlinesalgskanaler

Når du har lanceret din webshop, kan din virksomhed have gavn af at tilføje nogle andre online i din Shopify-butik. Der er flere onlinekanaler, som du kan føje til din Shopify-administrator, når du har en webshop.

Promover din virksomhed

Når du har lanceret din webshop, skal du promovere den. Du kan forbedre synligheden af din butik ved at tilføje de oplysninger, der skal bruges af søgemaskiner og ved at promovere din butik alle relevante steder.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis