Sådan udgiver du produkter på Facebook-kanalen

Dine produkter begynder at synkronisere med Facebook, når du har opsat Facebook-kanalen. Du kan vælge de produkter, du vil gøre tilgængelige for kanalen på siden Produkt. Du kan også bruge program til masseredigering i Facebook-kanalen.

Når du gør et produkt tilgængeligt for Facebook-kanalen, bliver det tilgængeligt for alle de funktioner, du har opsat i Facebook-kanalen. Da alle funktioner i Facebook-kanalen deler det samme produktkatalog, kan du ikke gøre et produkt tilgængeligt for kun én af funktionerne på Facebook-kanal, hvis du har opsat flere funktioner. Hvis du f.eks. både har opsat Facebook Shop og shopping på Instagram i Facebook-kanalen, og du gør et produkt tilgængeligt for Facebook-kanalen, vil produktet både være tilgængeligt for Facebook Shop og shopping på Instagram.

Kollektionerne i Shopify synkroniseres ikke med Facebook. Du kan oprette kollektioner til Facebook ved hjælp af dine tilgængelige produkter i din Facebook Handelsadministrator.

Produktkrav

Hvis du vil gøre et produkt tilgængeligt for Facebook, er der nogle krav, som det skal opfylde:

Gør dine produkter tilgængelige for Facebook-kanalen

Klik på Facebook > Oversigt > Se produkter i din Shopify-administrator for at se de produkter, der er tilgængelige for Facebook-kanalen.

Fremgangsmåde:

  1. Hvis du ikke har nogen produkter i din butik, skal du klikke på Tilføj produkt for at føje produkter til din butik. Hvis du har produkter i din butik, men de ikke er tilgængelige for Facebook Shop, skal du klikke på Gør produkter tilgængelige for at gå til siden Produkter i din Shopify-administrator.

  2. Klik på navnet på det produkt, du vil gøre tilgængeligt for Facebook-kanalen.

  3. Klik på Administrer i afsnittet Produkttilgængelighed på siden med produktoplysninger.

  4. Markér Facebook, og klik derefter på Udført i dialogboksen Administrer tilgængelighed for salgskanaler.

  5. Klik på Gem.

Bemærk: Facebook formaterer produktbilleder, så de passer til et kvadrat. Dine produktbilleder bliver beskåret på Facebook, hvis de er i stående eller liggende format. Du kan beskære dine billeder til kvadrater, hvis du vil være sikker på, at de vises korrekt i Facebook.

Produktstatus – Facebook

Afsnittet Produktstatus på siden Oversigt viser status for de produkter, der er tilgængelige i Facebook-kanalen, og indikerer om der er fejl. Klik på Se produkter for at få en liste over fejl. Brug de oplysning, der er angivet i kolonnen Problemer til at rette eventuelle problemer med et produkt.

Skjul produkter fra Facebook-kanalen

  1. Gå til Produkter > Kollektioner i din Shopify-administrator.

  2. Klik på navnet på det produkt, du vil skjule for Facebook.

  3. Klik på Administrer i afsnittet Produkttilgængelighed. på siden med produktoplysninger.

  4. Fjern markeringen af Facebook i dialogboksen Administrer tilgængelighed for salgskanaler, og klik derefter på Udført.

  5. Klik på Gem.

Rediger produktoplysninger

Ændringer af produktoplysningerne i Shopify synkroniseres automatisk med Facebook. Du kan ændre den måde, hvorpå et produkts billede, titel eller pris vises på Facebook, ved at redigere produktet i Shopify. Dine ændringer vises på Facebook, når dine produkter er synkroniseret, hvilket normalt tager et par minutter.

Se produkterne, der er delt med Facebook

Du kan se en liste over de produkter, som er tilgængelige for Facebook, samt eventuelle produktfejl, i afsnittet Produktstatus i afsnittet Facebook-kanal i din Shopify-administrator.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis