Sådan ansøger du om at sælge på Handshake

Handshake er en markedsplads for engrossalg, der på nuværende tidspunkt kun er tilgængelig for virksomheder i USA. Hvis du vil sælge på Handshake-markedspladsen, skal du installere Handshake-salgskanalen i din Shopify-administrator og opfylde de krav, der er fastsat af Handshake-teamet. Der er på nuværende ingen gebyrer i forbindelse med oprettelse af salgsopslag for din virksomhed og produkter på Handshake-markedspladsen.

Krav i forbindelse med salg på Handshake

Din virksomhed skal opfylde følgende krav for at kunne sælge på Handshake-markedspladsen:

Send ansøgning og installer Handshake

Hvis du vil ansøge om at sælge på Handshake-markedspladsen, skal du installere Handshake-salgskanalen i din Shopify-administrator.

Hvis du vil installere Handshake-salgskanalen i din Shopify-administrator, skal du opfylde følgende krav:

  • Din butiks adresse skal være i USA.
  • Din butiksvaluta skal være USD.
  • Din butik skal have aktiveret en direkte betalingsgateway.
  • Din butik skal have haft salg for mindst 1.000 USD.
  • Din butik skal have udgivet mindst ét produkt.
  • Din butik skal have en leveringspris med en leveringszone i USA.

Trin

  1. Gå til siden Handshake for Suppliers i Shopify App Store.
  2. Klik på Tilføj app, og klik derefter på Tilføj salgskanal.
  3. Markér Ved at sende en ansøgning til Handshake bekræfter jeg, at jeg ikke er forhandler. Jeg bekræfter også, at jeg har læst og accepterer Shopifys politik om beskyttelse af persondata og Handshakes servicevilkår. Klik derefter på Fortsæt for at acceptere vilkår og betingelser.

Når du har føjet Handshake-salgskanalen til din Shopify-administrator, gennemgår Handshake-teamet din virksomhed inden for 10-14 arbejdsdage. Når din virksomhed er blevet gennemgået, vil du modtage en mail fra Handshake-teamet om, hvorvidt din virksomhed er kvalificeret til at sælge på Handshake-markedspladsen. Hvis din virksomhed er kvalificeret, kan du begynde opsætningen af din Handshake-leverandørprofil.

Hvis du inden for 14 arbejdsdage ikke har modtaget en mail eller besked i Handshake-salgskanalen om, hvorvidt din virksomhed er kvalificeret, skal du kigge i Spam i din Indbakke og kontakte Handshake-teamet på help@handshake.com. Hvis du vil sende en ny ansøgning om at sælge på Handshake, skal du installere Handshake-salgskanalen i din Shopify-administrator igen.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis