Shopify Privacy & Compliance

Shopify Privacy & Compliance er en app, der hjælper shopejere med at overholde relevant lovgivning omkring beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du bruger appen, kan du opsætte et af følgende til at blive vist i din webshop:

  • Et cookiebanner til samtykke, som beder besøgende om samtykke til at bruge cookies til indsamling af data. Dette er et krav i henhold til EU's Persondataforordning (GDPR) og lovgivningen i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Storbritannien og Schweiz.
  • Et pop op-vindue med cookiepræferencer. Pop op-vinduet med cookiepræferencer tilføjer et link i cookiebanneret til samtykke, hvor besøgende kan administrere deres præferencer. Besøgende i din webshop kan derefter vælge de datatyper, som en shopejer kan indsamle. I henhold til GDPR og anden lovgivning omkring beskyttelse af personlige oplysninger skal besøgende også have mulighed for at vælge detaljeret samtykke.
  • En side til framelding af indsamling af data. Siden til framelding af indsamling af data, også kaldet siden “I må ikke sælge eller dele mine persondata” giver besøgende i en webshop mulighed for at framelde salg eller deling af deres persondata. Denne frameldingsside er påkrævet i henhold til lovgivningen i visse amerikanske delstater.

Installer Privacy & Compliance-appen

Trin

  1. Find Privacy & Compliance-appen i Shopify App Store.
  2. Klik på Tilføj app på appsiden.
  3. Klik på Installer app i Shopify-administrator for at godkende brugen af appen.

Når appen er installeret, kan du se og bruge den på siden Apps i Shopify-administratoren.

Afinstaller Privacy & Compliance-appen

Trin

  1. Klik på Indstillinger > Apps- og Salgskanaler i Shopify-administrator.
  2. Klik på Fjern.

Tilgå Privacy & Compliance-appen

Trin

  1. Klik på Indstillinger > Apps- og Salgskanaler i Shopify-administrator.
  2. Klik på Privacy & Compliance på siden Apps og salgskanaler.
  3. Klik på Åbn app.

Cookiebanner til samtykke

I Privacy & Compliance-appen kan du vælge, om du vil vise et cookiebanner til samtykke med standardtekst, eller om du vil tilpasse det efter din virksomheds behov.

Følgende tilpasningsmuligheder er tilgængelige for cookiebanneret:

  • Bannerets placering (kaldet Bannervisning)
  • Farve (lys, mørk eller tilpasset)
  • Indhold

Når du vælger det tilpasningsniveau, der passer til dig, skal du tænke over følgende:

  • Standardindholdet er blevet oprettet som en hjælp til overholdelse af juridiske krav, men er muligvis ikke relevant for din specifikke virksomhed eller dit specifikke område.
  • Du skal godkende standardindholdet for at bekræfte, at det er relevant for din virksomhed, og redigere oplysningerne efter behov.

Installer standardbanneret

Hvis du ikke har arbejdet med appen tidligere, kan du følge disse trin for at installere et forhåndsudviklet cookiebanner:

  1. Gå til siden Cookiebanner til samtykke, og kontrollér, at du har oprettet en politik om beskyttelse af persondata, og at din webadresse for politik om beskyttelse af persondata er korrekt. Du kan oprette en politik om beskyttelse af persondata via Indstillinger > Politikker i administratoren.
  2. Klik på knappen Slå banneret til.

Skift tilbage til bannerstandarden

Hvis du foretager ændringer og ønsker at skifte tilbage til de oprindelige standarder, skal du gå til Handlinger og klikke på Skift tilbage til standard. Dette skifter indholdet i dit cookiebanner til samtykke, banneret placering og indholdet i pop op-vinduet med præferencer tilbage til standarderne.

Forhåndsvisning af banneret

Du kan se en forhåndsvisning af, hvordan dine valg ser ud på mobilen, i vinduet med forhåndsvisning i højre side af skærmen. Følg disse trin for at se, hvordan banneret ser ud i din webshop:

  1. Gem dine redigeringer ved at klikke på knappen Gem, hvis du anvender en computer.
  2. Klik på Se i webshop.

Pop op-vindue med cookiepræferencer

Et pop op-vindue med cookiepræferencer giver besøgende i din webshop mulighed for at vælge, om de giver samtykke til de måder, som du indsamler og deler deres oplysninger på.d Dette omfatter at huske deres præferencer, måling af websitets ydeevne og personligt tilpasset markedsføring. Dette er påkrævet i henhold til EU's GDPR og andre forordninger om beskyttelse af personlige oplysninger.

Når du vælger at tilknytte et pop op-vindue med præferencer, føjes linket Administrer præferencer til dit cookiebanner. Når en besøgende klikker på dette link, vises der et pop op-vindue med oplysninger og cookietyper, som de kan vælge. Standardteksten til denne side omfatter en introduktion til, hvordan en besøgende selv bestemmer over sine data, og beskriver fordelene, når en besøgende vælger Acceptér alle cookies. Den beskriver også fire cookiekategorier med beskrivelser.

Farven på pop op-vinduet med cookiepræferencer matcher den farve, du har valgt til dit cookiebanner. Du kan redigere alt indhold i pop op-vinduet med præferencer. Pop op-vinduet med cookiepræferencer vises centreret på siden i din webshop. Du kan ikke tilpasse pop op-vinduets placering.

Side til framelding af indsamling af data

Du kan vise en side, der giver besøgende mulighed for at begrænse indsamlingen og delingen af deres oplysninger. Dette hjælper dig med at overholde lovgivningen omkring beskyttelse af personlige oplysninger i visse amerikanske delstater.

Hvis du ikke har arbejdet med appen tidligere, kan du vælge at vise en forhåndsudviklet side til framelding af indsamling af data ved at tilføje et navigationslink til menuen og klikke på knappen Aktivér. Du kan også skifte ændringer tilbage til standardindholdet for denne side ved at klikke på knappen Skift tilbage til standard i afsnittet Side til framelding af indsamling af data i appen.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis