Aktivér produktfiltrering

Filtre giver dig mulighed for at opsætte produktfiltrering på dine kollektionssider. Når du aktiverer filtrering, kan kunderne filtrere dine produkter efter tilgængelighed, produkttype, farve eller andre muligheder for at finde de produkter, de er mest interesseret i.

Kontrollér, om dit tema understøtter filtrering

Kollektionsfiltrering er inkluderet i alle Online Store 2.0-temaer.

Hvis du vil bruge kollektionsfiltrering, skal du have installeret et Online Store 2.0-tema. Hvis dit Online Store 2.0-tema er installeret, men det ikke er i brug, kan du stadig se og oprette filtreringsmuligheder for din butik, men mulighederne vil ikke være synlige for kunder.

Du kan finde ud af, om dit tema understøtter filtrering ved at gå til Webshop > Navigation i din Shopify-administrator. Hvis dit tema ikke understøtter filtrering, vises der en besked i afsnittet Kollektionsfiltre. Du kan stadig oprette filtre for din butik, men de vises ikke i din webshop, medmindre dit tema understøtter funktionen.

Tilgængelige filtre

Filtre for tilgængelighed og primær pris er som standard inkluderet. Dine produktvarianter afgør, hvilke yderligere filtre der er tilgængelige. Hvis du f.eks. sælger tøj med forskellige størrelsesvarianter, kan du aktivere et filter for størrelse.

Tilføj filtre

Vælg de filtre, der skal vises på dine kollektionssider.

Fremgangsmåde:

  1. Rul ned til Kollektionsfiltre.
  2. Klik på rullemenuen Tilføj filter.
  3. Klik på Produktmuligheder, og vælg derefter én eller flere filtermuligheder på listen.
  4. Klik på Udført for at gemme dine produktmuligheder.
  5. Klik på Gem for at opdatere dine kollektionsfiltre.

Filtrer produkter

Når Kollektionsfiltrering er aktiveret, vises filtermulighederne over dine produktsider i din webshop. Der er ingen begrænsning på det antal filterkriterier, en kunde kan vælge. Når kunden har valgt en filtermulighed, opdateres den resulterende liste over filtrerede produkter automatisk, så den viser produkter, der matcher kundens kriterier.

Et billede af et webshoplayout, der viser filtermulighederne under overskriften

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis