Tilpasning af Ordreprinter-skabeloner

Du kan oprette og tilpasse op til 15 skabeloner til appen Order Printer i din Shopify-administrator. Som standard indeholder appen Order Printer to skabeloner:

  • Faktura – en basisfaktura, du kan sende til en kunde
  • Pakkeseddel – en udskrift af din butiksadresse og din kundes leveringsadresse

Opret en ny skabelon i Order Printer

Hvis du vil oprette en ny skabelon i Order Printer, kræver det, at du er fortrolig med HTML, CSS og Liquid. Shopify Theme Support kan hjælpe dig med mindre justeringer inden for omfanget af Shopifys designpolitik.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Apps i din Shopify-administrator.

  2. Klik på Order Printer for at åbne appen.

  3. Klik på Administrer skabeloner.

  4. Klik på Tilføj skabelon.

  5. Indtast et navn på din nye skabelon i feltet Navn.

  6. Tilføj HTML-, CSS- eller Liquid-kode i feltet Kode for at oprette din skabelon.

  7. Når du er færdig, skal du klikke på Gem.

Rediger en skabelon i Order Printer

Hvis du vil redigere dine skabeloner i Order Printer, kræver det, at du er fortrolig med HTML, CSS og Liquid. Shopify Theme Support kan hjælpe dig med mindre justeringer inden for omfanget af Shopifys designpolitik.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Apps i din Shopify-administrator.

  2. Klik på Order Printer for at åbne appen.

  3. Klik på Administrer skabeloner.

  4. Klik på navnet på den skabelon, du vil redigere.

  5. Foretag dine ændringer til skabelonen ved at tilføje eller redigere HTML-, CSS- eller Liquid-koden i feltet Kode. Se Eksempler på skabelontilpasninger for at få vist eksempler på skabelontilpasninger.

  6. Når du er færdig, skal du klikke på Gem.

Eksempler på skabelontilpasninger

Følgende eksempler viser nogle generelle måder, hvorpå skabeloner kan tilpasses i Order Printer:

  • Føj dit logo til skabeloner i Order Printer
  • Indstil tabelbredden til 100 %
  • Vis miniaturebilleder af produkter
  • Tilføj ordreoplysninger

Eksempel: Føj dit logo til skabeloner i Order Printer

Bemærk: Følgende tilpasning kræver grundlæggende kendskab til HTML.

Du kan føje dit logo til ordrefakturaer, pakkesedler og tilpassede skabeloner:

  1. Klik på Upload filer, og vælg billedfilen på din computer.

  2. På siden Filer skal du klikke på webadressen til billedet for at fremhæve den og derefter kopiere teksten.

  3. Gå til Apps i din Shopify-administrator.

  4. Klik på Order Printer for at åbne appen.

  5. Klik på Administrer skabeloner.

  6. Klik på navnet på den skabelon, du vil redigere

  7. Indtast følgende kodestykke i din skabelon, hvor du vil have dit logo vist: <img src="your-image-URL">.

  8. Erstat your-image-URL med den webadresse til billedet, du kopierede. Afhængigt af, hvor du vil have dit logo vist, skal du muligvis tilføje et <br/>-tag for at tilføje et linjeskift før eller efter dit billede.

I HTML bør det se nogenlunde sådan her ud:

Eksempel på HTML-kode

Eksempel: Indstil tabelbredden til 100 %

For at tilføje kanter til dine tabeller og strække tabellerne til en bredde på 100 % skal du føje en table-tabular-klasse til din tabel:

<table class="table-tabular">
    ...
</table>

Eksempel: Vis miniaturebilleder af produkter

Hvis du vil medtage miniaturebilleder af produkter, skal du indsætte denne kode i din skabelon:

{{ line_item.product.featured_image | product_img_url: 'thumb' | img_tag }}

Tilføj ordreoplysninger

Bemærk: Følgende tilpasning kræver kendskab til HTML og Liquid.

Du kan føje ordreoplysninger til dine skabeloner, såsom navnet på, antallet af og prisen på købte varer. Hvis du vil føje ordreoplysninger til din skabelon, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Apps i din Shopify-administrator.

  2. Klik på Order Printer for at åbne appen.

  3. Klik på Administrer skabeloner.

  4. Klik på navnet på den skabelon, du vil redigere.

  5. Brug Liquid-variabler til at tilføje ordreoplysninger og HTML til at tilføje formatering. `` udskriver f.eks. varens pris.

  6. Når du er færdig, skal du klikke på Gem.

Nyla ønsker f.eks. at redigere skabelonen til sin pakkeseddel, så den indeholder en liste over de varer, der afsendes. Hun tilføjer følgende kode i bunden af sin Packing slip-skabelon i appen Order Printer:

<br>
<br>
<table class="table-tabular" style="margin: 0 0 1.5em 0;">
  <thead>
    <tr>
      <th>Quantity</th>
      <th>Item</th>
      {% if show_line_item_taxes %}
      <th>Taxes</th>
      {% endif %}
      <th>Price</th>
    </tr>
  </thead>
  <tbody>
    {% for line_item in line_items %}
      <tr>
        <td>{{ line_item.quantity }} x</td>
        <td><b>{{ line_item.title }}</b></td>
        {% if line_item.tax_lines %}
          <td>
            {% for tax_line in line_item.tax_lines %}
              {{ tax_line.price | money }} {{ tax_line.title }}<br/>
            {% endfor %}
          </td>
        {% endif %}
        <td>{{ line_item.price | money }}</td>
      </tr>
    {% endfor %}
  </tbody>
</table>

Det betyder, at Nylas pakkeseddel nu indeholder en tabel over de varer, der er købt:

Eksempel på pakkeseddel

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis