Rabatter ved salg i flere valutaer

Bemærk: Denne funktion er kun tilgængelig for butikker, der bruger Shopify Payments. Du kan finde en liste med understøttede lande under Krav til Shopify Payments.

Hvis du sælger i flere valutaer, kan du tilbyde dine kunder procentvise og faste rabatter ved hjælp af rabatkoder og Shopify-scripts. Det kan være vanskeligt at markedsføre rabatter med faste beløb, da beløbet kan svinge i forhold til vekselkursens udsving.

Rabatter med faste beløb

Rabatter med faste beløb angives i din butiks valuta. Når kundens lokale valuta er en anden end din butiks valuta, konverteres rabatbeløbet til kundens valuta. Denne konvertering finder sted, når rabatten anvendes i forbindelse med betalingen. Det betyder, at rabatbeløbet kan svinge i forhold til vekselkursen.

En rabat på 2 USD kan f.eks. blive konverteret til 1,74 EUR den ene dag og til 1,76 EUR den næste. Derfor kan det være vanskeligt at markedsføre rabatter med faste beløb på tværs af flere valutaer.

Procentbaserede rabatter

Procentbaserede rabatter (f.eks. 10 % rabat på en ordre) har ikke tilknyttet en valuta. Rabatten fratrækkes priserne baseret på den angivne procentsats uafhængigt af kundens valuta (ved betaling).

Du kan f.eks. oprette en rabat, der giver ti procent (10 %) rabat på en bold. Ved betaling reducerer denne rabat prisen på bolden med 10 %.

Valutaforskelle, efter rabatter er fratrukket ved betalingen
Betalingsvaluta USD EUR
Normalpris 10 USD 8,72 EUR
10 % rabat 1 USD 0,87 EUR
Pris med rabat 9 USD 7,85 EUR

Brug Shopify-scripts til at tilbyde valutabaserede rabatter

Plus: Shopify-scripts er kun tilgængelige med Shopify Plus-abonnementet.

Du kan ikke bruge rabatkoder til at tilbyde valutabaserede rabatter, men du kan bruge Shopify-scripts til at gøre dette. Du kan f.eks. ikke oprette en rabatkode, som kun kan bruges til ordrer i euro.

Shopify-scripts kan returnere din kundes lokale valuta (præsentationsvaluta), så du kan bruge scripts til at tilbyde valutabaserede rabatter.

Få mere at vide

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis