Brug af Kit med Instagram
Kit kan hjælpe dig med at køre Instagram-annoncer. Når du kører en annonce på Instagram med Kit, fakturerer Facebook den betalingsmetode, som er knyttet til din Facebook-annoncekonto. Du betaler ikke Kit for at køre Instagram-annoncer.
Du kan bruge Kit til at oprette Instagram-annoncer, der fremhæver dine produkter og linker til din butik.
Instagram-annoncer er ikke relateret til Instagrams tagging af produkter. Hvis du vil tagge dine produkter i Instagram-opslag, kan du bruge Instagram-kanalen.
Retningslinjer for annoncer på Instagram
Inden du kører annoncer på Instagram, er det vigtigt at overveje Instagrams designkrav til Instagram-feedannoncer.
Konfigurer Kit til at køre Instagram-annoncer
Den første gang, du kører en annonce på Instagram, beder Kit dig om at udføre nogle få trin for at konfigurere dine Shopify-, Facebook- og Instagram-konti. Du kan få mere at vide ved at se en video om konfiguration af Instagram-annoncer.
Bemærk: Inden du konfigurerer Kit til at køre Instagram-annoncer, skal du sørge for at konfigurere en betalingsmetode i Facebook.
Fremgangsmåde:
- Klik på Opret interessante Instagram-annoncer i Kits kontrolpanel.
- Forbind med Facebook, og klik derefter på Udført.
- Forbind med din Facebook-virksomhedsside, og klik derefter på Udført.
- Tilknyt din Business Manager, og klik derefter på Udført.
- Føj en annoncekonto til din Business Manager, og klik derefter på Udført.
- Acceptér Facebooks vilkår for tilpassede målgrupper, og klik derefter på Udført.
- Acceptér Facebooks vilkår for målgrupper på website, og klik derefter på Udført.
- Vælg dit destinationsland, og klik derefter på Udført.
- Føj en Instagram-konto til din Facebook Business Manager, og klik derefter på Udført.
- Knyt din Instagram-konto til din Facebook-annoncekonto, og klik derefter på Udført.
Bemærk: Hvis du allerede har knyttet en anden Facebook-færdighed til Kit, vil nogle af disse trin muligvis allerede være udfyldt for dig.
Kør en Instagram-annonce med Kit
Fremgangsmåde:
Sig
hi kit
for at starte en ny samtale med Kit.Kom i gang med at køre Instagram-annoncer:
- Hvis du kommunikerer med Kit via Shopify Ping, skal du trykke på Markedsfør produkter > Kør en annonce på Facebook.
- Hvis du kommunikerer med Kit via sms, skal du vælge 1
for at markedsføre dine produkter med Kit. Vælg derefter 3
for at markedsføre dine produkter på Instagram.
- Kit spørger dig om, hvilke produkter du ønsker at promovere. Vælg en markedsføringstype ved at vælge et tal:
- Prioriterede produkter er et tilpasset sæt produkter, som du angiver som vigtige i Kit-kontrolpanelet. - Nye produkter er dem, du for nylig har føjet til din butik. - Seneste topsælgere er produkter, der har solgt godt. - Langsomst sælgende varer er dine produkter, der har solgt under gennemsnittet. - Når du fremhæver din butik, vælger Kit et udvalg af produkter til at promovere.
- Vælg et budget for dine annoncer. I Kit afgør budgettet, hvor længe Instagram-annoncer kører. Hvis budgettet er på 31 USD og derover, kører annoncen i to dage. Hvis budgettet er på 30 USD eller derunder, kører annoncen i syv dage.
Kit sender dig et link til forhåndsvisning af annoncen, og annoncen udgives automatisk.
Fejlfinding af din Instagram-kontoopsætning
Der kan ikke gøres krav på personlige annoncekonti
Du får måske en fejl på Facebook, når du konfigurerer din Instagram-konto:
Du kan ikke gøre krav på denne personlige annoncekonto, fordi der ikke har været nogen aktivitet på den. Opret venligst en ny annoncekonto i Business Manager i stedet.
Du kan rette op på denne fejl ved at oprette din egen annoncekonto ved hjælp af Facebooks Business Manager.
Når du har oprettet en ny Facebook-annoncekonto, skal du kontakte Kit-teamet for at indstille kontoen som den primære annoncekonto for Kit. På kitcrm.com/adjust skal du klikke på talebobleikonet, og derefter klikke på Ny samtale for at anmode om, at den nye konto angives som den primære annoncekonto for Kit.