Sådan administrerer du kampagner af typen "Maksimal effektivitet"

Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" er betalt annoncering, der kan hjælpe dig med at promovere dine produkter og øge trafikken til din webshop.

Kampagne af typen "Maksimal effektivitet" hjælper dig med at maksimere dine annonceresultater på tværs af alle Google-kanaler, herunder YouTube, Google Søgning, Gmail og Google Maps. Du kan få mere at vide om Maksimal effektivitet i Hjælp til Google Ads. Du kan oprette nye kampagner af typen "Maksimal effektivitet" i Google Merchant Center, som du kan tilgå fra Google & YouTube-kanalen i Shopify-administratoren.

Få hjælp til Google Ads

Kontakt Google Ads' hjælp for at få hjælp til følgende emner:

  • fakturering og fakturaer for Google Ads
  • politikker, annonceanmeldelser og kampagneoptimering
  • opsætning af annoncetyper, der ikke understøttes af Google & YouTube-kanalen, f.eks. videokampagner
  • Google Merchant Center
  • Google Analytics

Du kan kontakte Shopify Support, hvis du har brug for hjælp til opsætning eller brug af Google & YouTube-kanalen.

Kampagnesporing

Googles Maksimal effektivitet hjælper dig med at gennemgå virkningen af dine markedsføringskampagner ved at give dig mulighed for at spore specifikke handlinger, som dine kunder udfører. Når du opretter en kampagne, føjes der automatisk nogle konverteringshandlinger til din Google-annoncekonto.

Alle hændelser er tilgængelige til gennemgang på din Google Ads-konto.

Få mest muligt ud af kampagner af typen "Maksimal effektivitet"

Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" bruger smart teknologi til at optimere dine annoncer og vise dem til personer, der søger efter dine produkter i Shopping, på YouTube, på Displaynetværket og i Gmail.

Det tager 14 dage for Googles smarte teknologi at få mere at vide om, hvordan du bedst viser dine annoncer, så giv din kampagne mulighed for at køre i mindst 14 dage, før du ændrer eller evaluerer dens resultater. Foretag én ændring af din kampagne efter 14 dage, og vent yderligere 14 dage for at afgøre, om din ændring var en forbedring.

Gennemgå følgende ændringer, som du kan foretage for at få mest muligt ud af din kampagne.

Angiv et budget

Det kan være komplekst at vælge et budget for din kampagne, men hvis du angiver det rigtige budget, kan det betyde, at din kampagne bliver mere effektiv. Få mere at vide om at angive budgetter for kampagner af typen “Maksimal effektivitet”.

Juster dit daglige budget

Der er normalt brug for forskellige gennemsnitlige daglige budgetter i forskellige produktkategorier. Produkter med en højere pris, som f.eks. cykler eller lignende, har højere omkostninger pr. konvertering.

Google Ads bruger et gennemsnitligt dagligt budget og ikke det nøjagtige daglige budget. Hvis du f.eks. beslutter dig for at angive dit budget til 10 USD, kan Google bruge 5 USD én dag og 15 USD den følgende dag. Overvej at bruge mindst 5 USD for dit gennemsnitlige daglige budget.

Mål dit afkast af annonceudgifter

For at få indblik i, hvordan din kampagne klarer sig med det aktuelt angivne budget, kan du beregne dit afkast af annonceudgifter (ROAS, Return on ad spend). Du kan gøre dette ved at dividere dit samlede salg med dit samlede annonceforbrug.

  • Hvis dit afkast af annonceudgifter er større end 1, oplever du positive resultater af dit aktuelle annoncebudget.

  • Hvis du afkast af annonceudgifter er 1, dækkes dine annonceudgifter af dit salg.

Når du har beregnet dit afkast af annonceudgifter og fået indblik i, hvordan din annoncekampagne klarer sig, skal du beslutte, hvordan du vil justere dit budget.

  • Hvis dit afkast af annonceudgifter er positivt, kan du overveje at øge dit budget.

  • Hvis dit afkast af annonceudgifter ikke er positivt, kan du overveje at optimere din kampagne til et andet resultat.

Kade sælger f.eks. armbånd med en fortjeneste på 25 USD. Kade har kørt en lille markedsføringskampagne for 20 USD og foretog et enkelt salg. Afkastet af annonceudgifter er 25/20 = 1,25. Da afkastet af annonceudgifter er positivt, beslutter Kade sig for at køre en månedlig kampagne med et gennemsnitligt dagligt budget på 20 USD, hvilket giver et månedligt budget på 600 USD.

Opbyg dit produktfeed

Dit produktfeed er listen over de produkter, som du vil annoncere for. Google & YouTube-kanalen opdaterer automatisk dit produktfeed, når du tilføjer, redigerer eller sletter produkter fra Shopify-administratoren.

Du kan sørge for, at du får mest muligt ud af din annoncekampagne, ved at justere produktattributterne i dit produktfeed manuelt. Produktattributter er oplysninger om dine produkter, f.eks. produkttitel, -beskrivelse og -pris. Sørg for at skrive produktattributter på en måde, der passer til din målgruppe.

Produkttitel

Din produkttitel er en vigtig del af din annonce eller din gratis fortegnelse. Specifikke og nøjagtige produkttitler hjælper Google med at vise dine produkter til de rigtige kunder. Der er nogle forskellige ting, du kan gøre, når du udvikler en god produkttitel:

  • Opret en liste med udtryk, som man kunne finde på at bruge, når man søger efter dit produkt.
  • Undersøg, hvordan konkurrenter beskriver deres produkter.
  • Brug Google Trends til at teste dine mulige produkttitler.

Få mere at vide om, hvordan du skriver produkttitler, i Hjælp til Google Merchant Center.

Priser

Sørg for, at dine priser er konkurrencedygtige i dit marked. Kunderne ser også andre produkter end dine, så det er vigtigt at have et produkt med en sammenlignelig pris.

Produkttype

Google bruger produkttyper til at få indblik i, hvad du sælger, og til at matche dine annoncer med relevante søgninger. Når du kategoriserer dit produkt, er det vigtigt at følge disse regler:

  • Brug > til at adskille niveauer i din produktkategori
  • Brug dette format til din produkttype: Produkttype > Produktundertype 1 > Produktundertype 2 > årstid/anledning/emne. Eksempel: Tilbehør til dyr og kæledyr > Tilbehør til kæledyr > Tilbehør til hunde > Hundebeklædning

Fremgangsmåde:

  1. Klik på Indstillinger > Apps- og Salgskanaler i Shopify Admin.

  2. Klik på GoogleApps- og salgskanalsiden.

  3. Klik på Åbn salgskanal.

  4. Vælg det produkt, du vil redigere, og klik på Rediger Google-felter.

  5. Angiv din redigerede produkttype i feltet Google-produktkategori.

  6. Klik på Gem.

Produktidentifikatorer

Unikke produkt-id'er hjælper Google med at bekræfte det produkt, du sælger. Sørg for, at du angiver disse id'er korrekt, så dit produkt kan vises i en Google Smart Shopping-kampagne. Få mere at vide under Unikke produkt-id'er.

Optimer dine kunders shoppingoplevelse

Din kampagnes succes kan påvirkes af, hvad der sker, efter brugerne har klikket på din annonce. Du kan forbedre kundernes shoppingoplevelse, når du forstår, hvordan deres adfærd er, når de når frem til din butik.

Identificer, hvor kunderne forlader dit website

Hvis du vil forbedre oplevelsen på dit website, kan du bruge data fra dine Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" til at få indblik i, hvornår kunderne forlader din butik. Du kan bruge denne viden til at forbedre oplevelsen på dit website.

Gør din butiks funktioner bedre

Google-kampagneannoncer af typen "Maksimal effektivitet" linker til produktsiden i din webshop. Overvej at tilføje flere sider og redigere din produktside, så den giver dine kunder et godt første indtryk.

Du kan også få anbefalinger til, hvordan du kan forbedre din butik, i Googles Grow My Store.

Opbyg tillid hos kunderne

Hvis du vil skabe tillid hos kunderne, kan du overveje at forbedre det skriftlige indhold i din webshope. Sørg for,. at dine produktoplysninger og din kundesupport og returpolitik er skrevet på en tydelig og forståelig måde.

Hvis du bemærker, at kunderne forlader din butik, når de har set din produktside, kan du overveje følgende:

Du kan få flere idéer til, hvordan du kan forbedre din webshop, under Sådan optimerer du dine produktsider til mere salg på Shopifys blog.

Sådan angiver du budgetter for Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet"

Hver gang nogen besøger en side, hvor der kan vises en Google-annonce, er det Googles algoritmer, der afgør, hvor annoncen skal vises. Din annonces sandsynlighed for at blive vist afhænger delvist af budgettet for din Google-kampagne af typen "Maksimal effektivitet".

Hvis dit budget er sat lavere end andre lignende kampagner på dit målmarked, vil din annonce blive vist sjældnere, når den konkurrerer mod lignende relevante annoncer. Det skyldes det lavere budget til at afgive et konkurrencedygtigt bud. Når det er muligt, bør du holde dit daglige budget til Google-annoncer omkring gennemsnittet eller højere.

Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" fungerer godt, hvis du allerede har eksisterende besøg og onlinetrafik i din butik. Hvis du har en nyetableret butik, kan det tage længere at generere konverteringer i indlæringsperioden.

Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" byder for at hjælpe dig med at få de konverteringer, der er mest værdifulde for din kampagne (indkøbskurvens værdi). Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" bruger pris pr. klik-priser, så du kun betaler, når kunder klikker på din annonce.

Anbefalet dagligt budget pr. destinationsland
Markedsstatus Eksempler på lande Anbefalet mindste budget
Nye markeder Indien, Brasilien, Mexico, Sydafrika og andre nye markeder 5-7 USD
Etablerede markeder Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Australien, New Zealand og andre etablerede markeder 10-15 USD
USA USA Over 15 USD

Sådan påvirker et budget dine annonceresultater

Hvorfor er det vigtigt at sætte et konkurrencedygtigt opstartsbudget?

Et passende opstartsbudget giver dig mulighed for at afgive konkurrencedygtige bud. Det giver større sandsynlighed for, at dine annoncer bliver set, og at du kommer ud til et bredere publikum. Jo højere budget du har, jo oftere kan dine annoncer blive vist, når de sammenlignes med lignende relevante annoncer.

Hvis dit budget ikke er konkurrencedygtigt i forhold til målmarkedet, vil din trafik og din konverteringsrate muligvis ikke opnå deres fulde potentiale.

Hvordan fungerer budgivning?

Googles automatiserede budgivning hjælper dig med at afgive bud for din kampagne. Googles automatiserede budgivning bruger oplysningerne om din kampagne og de tilgængelige data på auktionstidspunktet (f.eks. dit budget, Google-indblik og forhandlerindblik) til at finde det optimale bud for din annonce, hver gang den er kvalificeret til at blive vist. Google afgiver disse bud for at hjælpe dig med at opnå de konverteringer, der er mest værdifulde for din kampagne.

Googles algoritmer bruger dataene om dine annonceresultater (klik og konverteringer) til at afgøre, hvornår dine annoncer skal vises fremover samt det bedste sted for budgivningen. Hvis du får mange data om dine resultater tidligt, kan det hjælpe dig med at målrette dine annoncer bedre mod potentielle kunder, hvilket kan medføre bedre annonceresultater.

Få mere at vide om budgivning i hjælpen til Google Ads.

Hvordan fungerer priserne?

Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" bruger pris pr. klik-priser, så du kun betaler, når kunder klikker på din annonce.

Hvordan påvirkes min trafik, hvis mit budget er for lavt?

Hvis dit budget ikke er højt nok, kan det medføre lavere trafik og en lavere potentiel konverteringsrate. Andre faktorer, som f.eks. produktbeskrivelser, titler, billeder og sider, kan også påvirke din trafik.

Målmarkedets effekt på budgetter

Hvorfor er forslaget til mindste budget dyrere for etablerede markeder?

Etablerede markeder er dyrere, da der er flere annoncører på disse markeder. Det betyder, at auktioner er dyrere. Jo mere konkurrencepræget auktionen er, jo højere budget skal du have.

Hvilke lande understøttes af Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet"?

Du kan finde en liste over de lande, der understøttes af Google-kampagner af typen "Maksimal effektivitet" under Google Merchant Centers hjælp.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis