Angiv et budget for Googles Smart Shopping-kampagne

Hver gang nogen besøger en side, hvor der kan vises en Google-annonce, er det Googles algoritmer, der afgør, hvor annoncen skal vises. Din apps sandsynlighed for at blive vist afhænger delvist af budgettet for din Google Smart Shopping-kampagne.

Hvis dit budget er sat lavere end andre lignende kampagner på dit målmarked, vil din annonce blive vist sjældnere, når den konkurrerer mod lignende relevante annoncer. Det skyldes det lavere budget til at afgive et konkurrencedygtigt bud. Når det er muligt, bør du holde dit daglige budget til Google-annoncer omkring gennemsnittet eller højere.

Googles Smart Shopping-kampagner fungerer godt, hvis du allerede har eksisterende besøg og onlinetrafik i din butik. Hvis du har en nyetableret butik, kan det tage længere at generere konverteringer i indlæringsperioden.

Googles Smart Shopping-kampagner byder for at hjælpe dig med at få de konverteringer, der er mest værdifulde for din kampagne (indkøbskurvens værdi). Googles Smart Shopping-kampagner bruger pris pr. klik-priser, så du kun betaler, når kunder klikker på din annonce.

Anbefalet dagligt budget pr. destinationsland
Markedsstatus Eksempler på lande Anbefalet mindste budget
Nye markeder Indien, Brasilien, Mexico, Sydafrika og andre nye markeder 5-7 USD
Etablerede markeder Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Australien, New Zealand og andre etablerede markeder 10-15 USD
USA USA Over 15 USD

Sådan påvirker et budget dine annonceresultater

Hvorfor er det vigtigt at sætte et konkurrencedygtigt opstartsbudget?

Et passende opstartsbudget giver dig mulighed for at afgive konkurrencedygtige bud. Det giver større sandsynlighed for, at dine annoncer bliver set, og at du kommer ud til et bredere publikum. Jo højere budget du har, jo oftere kan dine annoncer blive vist, når de sammenlignes med lignende relevante annoncer.

Hvis dit budget ikke er konkurrencedygtigt i forhold til målmarkedet, vil din trafik og din konverteringsrate muligvis ikke opnå deres fulde potentiale.

Hvordan fungerer budgivning?

Googles automatiserede budgivning hjælper dig med at afgive bud for din kampagne. Googles automatiserede budgivning bruger oplysningerne om din kampagne og de tilgængelige data på auktionstidspunktet (f.eks. dit budget, Google-indblik og forhandlerindblik) til at finde det optimale bud for din annonce, hver gang den er kvalificeret til at blive vist. Google afgiver disse bud for at hjælpe dig med at opnå de konverteringer, der er mest værdifulde for din kampagne.

Googles algoritmer bruger dataene om dine annonceresultater (klik og konverteringer) til at afgøre, hvornår dine annoncer skal vises fremover samt det bedste sted for budgivningen. Hvis du får mange data om dine resultater tidligt, kan det hjælpe dig med at målrette dine annoncer bedre mod potentielle kunder, hvilket kan medføre bedre annonceresultater.

Få mere at vide om budgivning i hjælpen til Google Ads.

Hvordan fungerer priserne?

Googles Smart Shopping-kampagner bruger pris pr. klik-priser, så du kun betaler, når en kunde klikker på din annonce.

Hvordan påvirkes min trafik, hvis mit budget er for lavt?

Hvis dit budget ikke er højt nok, kan det medføre lavere trafik og en lavere potentiel konverteringsrate. Andre faktorer, som f.eks. produktbeskrivelser, titler, billeder og sider, kan også påvirke din trafik.

Få mere at vide om, hvordan du kan forbedre dine annonceresultater under Få mest muligt ud af din Smart Shopping-kampagne.

Målmarkedets effekt på budgetter

Hvorfor er forslaget til mindste budget dyrere for etablerede markeder?

Etablerede markeder er dyrere, da der er flere annoncører på disse markeder. Det betyder, at auktioner er dyrere. Jo mere konkurrencepræget auktionen er, jo højere budget skal du have.

Hvilke lande understøttes af Google Smart Shopping-kampagner?

Du kan finde en liste over de lande, der understøttes af Googles Smart Shopping-kampagner under Google Merchant Centers hjælp.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis