Forberedelse til at køre annoncer

Inden du begynder at køre annoncer med Kit, er det en god ide at planlægge, hvilke produkter du vil promovere, og fastlægge dit annoncebudget. Kit er gratis at bruge, men alle annoncer, som du kører, koster penge, og faktureres direkte til dig via Facebook. Når du er klar til at køre en annonce, skal du se Brug af Kit med Facebook, Brug af Kit med Instagram eller Brug af Kit til e-mailmarkedsføring.

Bemærk: Alle annoncer skal overholde Facebooks annonceringspolitikker. Gennemgå retningslinjerne for forbudt indhold, og fjern varer fra kataloget, som overtræder disse politikker.

Annonceskabeloner

Ved at tilpasse dine annonceskabeloner kan du vælge, hvilken type tekst der skal bruges, når Kit opretter annoncer for dig.

Fremgangsmåde:

  1. Fra kontrolpanelet i Kit skal du gå til Justeringer > Annoncer og Opslag.

  2. Klik på til/fra-knappen for at aktivere eller deaktivere skabeloner til annoncetekst. Skabelonerne er grupperet i overensstemmelse med det indhold, der er udvalgt i annoncen. Du kan administrere skabeloner for følgende annoncetyper:

- Nyeste produkter - Bedst sælgende produkter - Langsomt sælgende produkter - Butiksudstillingsvindue - Sendt billede

  1. Valgfrit: Hvis du vil oprette en tilpasset forudindstilling for en annoncetype, skal du indtaste annoncetekst i feltet Ny skabelon og derefter klikke på Send. Du kan inkludere {title} i en tilpasset forudindstilling, og derefter erstattes denne kode i annonceteksten med titlen på det produkt, du tilbyder.

Oversættelse af annoncetekst

Hvis du vil sende annoncer på andre sprog, skal du deaktivere de engelske skabeloner og indtaste tekst for en tilpasset annonceskabelon på det sprog, du vil bruge.

Valg af produkter, der skal annonceres for

Kit tilknytter sig din Shopify-butik, og holder dig opdateret om de nyeste, bedst sælgende og langsomst sælgende produkter i din butik. Kit tilbyder altid disse tre kategorier til dig som muligheder for at annoncere i dine Facebook- eller Instagram-annoncer.

Hvis du vil have lidt mere kontrol over de produkter, du annoncerer for, skal du konfigurere dine prioriterede produkter.

Annoncebudgetter og varighed

Kits annoncebudgetter er forudindstillede til at hjælpe dine annoncer med at få succes. Du kan ikke ændre budgetterne.

Varigheden af en annoncekampagne afhænger af det budget, du vælger, når du starter kampagnen.

Annoncer med et budget på 30 USD eller derunder kører i 2 dage. Annoncer med et budget på 30 USD eller derover kører i 7 dage. Dynamiske annoncer kører i 14 dage.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis