Købsordrer

En købsordre viser produkterne, priserne og antallet for en ordre, som en virksomhed afgiver hos en leverandør.

Købsordrer hjælper også med at spore oplysninger som f.eks. indgående lagerbeholdning, lageromkostninger, betalingsbetingelser og forventede ankomsttidspunkter. Hvis du sporer disse oplysninger, har du mulighed for at angive kundernes forventning om varers tilgængelighed, og du kan træffe velfunderede beslutninger om genopfyldning af lageret og flytninger af lagerbeholdningen mellem to lokationer.

Opret en købsordre

Når du opretter en købsordre, kan du gemme den som en kladde, som du kan arbejde på senere, eller du kan markere den som Bestilt. Når du har markeret en købsordre som Bestilt, opdateres dit indgående lager for hver af produkterne på købsordren.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på Opret købsordre.
  3. Vælg købsordrens leverandør og destination. Hvis du har brug for at tilføje en ny leverandør, kan du få mere at vide i Tilføj en leverandør. Hvis du har brug for at tilføje en lokation, kan du få mere at vide i Oprettelse og redigering af lokationer.
  4. Angiv eller vælg de produkter og varianter, som du vil bestille fra leverandøren, i afsnittet Tilføj produkter, og klik derefter på Tilføj.
  5. For hvert produkt skal du tilføje følgende oplysninger:

    • antal
    • leverandørens SKU (valgfrit)
    • individuelle produktomkostninger (valgfrit)
    • eventuelle skatteprocenter (valgfrit)
  6. Valgfrit: Angiv følgende i afsnittet Forsendelsesoplysninger:

    • en dato i feltet Forventet ankomst
    • forsendelsens Trackingnummer
    • Fragtfirmaet. Fragtfirmaet vælges muligvis automatisk ud fra det trackingnummer, du har oprettet, men kan justeres manuelt.
  7. Valgfrit: Angiv følgende oplysninger i afsnittet Yderligere oplysninger:

    • et referencenummer
    • en bemærkning til leverandøren
    • eventuelle tags til købsordren
  8. Klik på Gem som kladde. Din købsordre har nu status som Kladde.

  9. Klik på Markér som bestilt for at angive, at købsordren er blevet godkendt af din leverandør.

Tilføj en leverandør

Når du har tilføjet en leverandør, vises denne i rullemenuen Vælg leverandør.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på Opret købsordre.
  3. Klik på rullemenuen Vælg leverandør i afsnittet Leverandør.
  4. Klik på Opret ny leverandør.
  5. Indtast leverandørens oplysninger, og klik derefter på Gem.

Rediger en leverandørs oplysninger

Når du redigerer oplysningerne for en leverandør i en købsordre, opdateres oplysningerne for leverandøren i alle eksisterende købsordrer.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på Opret købsordre, eller klik på navnet på en eksisterende købsordre.
  3. Klik på rullemenuen Vælg leverandør i afsnittet Leverandør, og vælg derefter leverandøren.
  4. Klik på Se detaljer.
  5. Klik på Rediger leverandøroplysninger.
  6. Foretag eventuelle ændringer i leverandørens oplysninger, og klik derefter på Gem.
  7. Hvis du har oprettet en ny købsordre, kan du slette købsordrekladden.

Rediger en købsordre

Du kan til enhver tid redigere de fleste felter i en købsordre, selv efter du har markeret den som Bestilt. Du kan ikke slette et produkt fra en købsordre, som du allerede har modtaget lagerbeholdning for. Du kan ikke ændre leverandøren eller destinationen, når en købsordre er blevet markeret som Bestilt.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på navnet på købsordren.
  3. Hvis du har markeret købsordren som Bestilt, skal du klikke på Rediger.
  4. Foretag dine ændringer.
  5. Klik på Gem.

Download en købsordre som en PDF-fil

Du kan gemme din købsordre som en PDF-fil, så du kan sende den til din leverandør.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på navnet på købsordren.
  3. Du skal muligvis klikke på Flere handlinger for nogle statusser eller enheder.
  4. Klik på Eksportér PDF-fil.

Markér lagerbeholdningen som modtaget

Når du modtager de fysiske produkter, kan du markere lagerbeholdningen som modtaget i din Shopify-administrator. Dette opdaterer dine tilgængelige lagerniveuaer baseret på det, blev modtaget. Du kan kun markere lagerbeholdning som modtaget, når din købsordre er markeret som Bestilt.

Forestil dig f.eks., at du havde 10 produkter som indgående lagerbeholdning. Hvis du markerer 5 som modtaget, vil de blive tilgængelig lagerbeholdning i din butik, og der vil stadig være 5 som indgående lagerbeholdning.

Hvis du modtager beskadigede varer, kan du markere ordren som delvist modtaget ved at afvise det lagerantal, som er beskadiget. Afvist lagerbeholdning fjernes fra den indgående lagerbeholdning.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på navnet på købsordren.
  3. Klik på Modtag lager.
  4. For hvert produkt skal du angive den lagerbeholdning, der blev modtaget og ikke modtaget.
  5. Klik på Gem.

Juster den modtagne lagerbeholdning

Du kan justere den modtagne eller delvist modtagne lagerbeholdning på en købsordre. Hvis du f.eks. modtager lagerbeholdning, men senere finder ud af, at to produkter aldrig blev afsendt. Du kan opdatere lagerbeholdningen med et negativt tal, som justerer lagerniveauerne og ændre købsordrens status til Delvist modtaget.

Hvis du f.eks. har modtaget 10 produkter, men har opdaget at der mangler ét, så skal du indtaste -1 i kolonnen Accepteret for det pågældende produkt.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på navnet på købsordren.
  3. Klik på Modtag lager.
  4. Ud for hvert produkt skal du indtaste det lagerantal, du skal justere, i kolonnen Accepteret eller kolonnen Afvist. Hvis du har brug for at reducere det lagerantal, du har modtaget, skal du indtaste et negativt tal.
  5. Klik på Gem.

Administrer købsordrer

Når du er færdig med en købsordre, er der forskellige handlinger, du kan udføre, afhængigt af ordrens aktuelle status:

  • Hvis købsordren er markeret som Bestilt, kan du lukke ordren. Hvis du lukker en købsordre, før du har modtaget lagerbeholdningen fuldt ud, fjernes antallet af ikke-modtagne produkter fra din indgående lagerbeholdning.
  • Hvis købsordren stadig er en kladde, kan du slette købsordren.

Slet en købsordre

Du kan slette en købsordre, mens den stadig er en kladde. Hvis en købsordre er markeret som Bestilt, skal du lukke den i stedet.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator
  2. Klik på navnet på købsordrekladden.
  3. Klik på Slet.
  4. Klik på Slet købsordre i bekræftelsesdialogboksen.

Luk en købsordre

Du kan lukke enhver købsordre, når du har markeret den som Bestilt. Hvis en købsordre stadig er en kladde, skal du slette den i stedet.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Produkter > Købsordrer i din Shopify-administrator.
  2. Klik på navnet på købsordren.
  3. Klik på Luk.

Beregn lagerbeholdning

Hvis du aktiverer, at Shopify skal holde øje med din lagerbeholdning, skal du sørge for, at du forstår, hvordan varer tælles og spores, når du modtager dem i en købsordre. Antallet af indgående varer varierer, alt efter hvilke varer du har modtaget (uanset om du markerer dem som Accepteret eller Afvist).

Lad os f.eks. sige, at du har en købsordre med 10 varer.

Hvis du bestilte 10 varer, modtog 7 af dem og markerede 4 som Accepteret og 3 som Afvist, vil der være 3 indgående varer for dette produkt. Det skyldes, at du har angivet, at selvom 3 af de varer, du har modtaget, ikke var i den tilstand, du forventede (de 3, du markerede som Afvist), modtog du stadig 7 af de varer, du havde bestilt.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis