Lynsalg

Lynsalg kan være en rigtig god mulighed for at sælge et stort antal produkter inden for et kort tidsrum, men det kan kræve lidt forberedelse, hvis du forventer en stor forøgelse af betalingsprocesser. I de fleste tilfælde anbefales det kun, at du foretager særlige forberedelser, hvis du laver lynsalg og forventer et salg, der er ti gange højere end dit almindelige daglige salg inden for to timer eller mindre.

Eksempel: Shadi får normalt 10.000 besøgende og 100 ordrer pr. dag. De kører et lynsalg og forventer 50.000 besøgende og 1.000 ordrer i en periode på 24 timer. Kampagnen kræver ikke nogen særlig forberedelse. Senere optræder Shadis virksomhed på en større tv-kanal, og de opretter et lynsalg for at udnytte deres tv-eksponering. De forventer en million besøgende og 10.000 ordrer inden for 60 minutter efter udsendelsen. Det er en væsentlig forøgelse, og det kræver en vis forberedelse at sikre, at lynsalget forløber uden problemer.

Tænk fremad

Du bør starte hurtigst muligt, hvis du forventer, at dit lynsalg vil generere så mange ordrer, at du skal forberede dig på forhånd. Om nødvendigt kan du starte dine forberedelser uger i forvejen for at sikre, at du har nok tid.

Forbered forhåndsvisning af produkter

Hvis du vil lave en forhåndsvisning af de produkter, du tilbyder i lynsalget, skal du oprette unikke produkter til forhåndsvisningen, som er adskilt fra dem, du faktisk udbyder til salg, når begivenheden finder sted. Når du udgiver produkter i din webshop med tilgængelig lagerbeholdning, kan kunderne fuldføre betalingsprocessen med disse produkter. Visse ændringer af temaet kan ganske vist skjule Læg i indkøbskurv-handlinger, men du bør ikke forlade dig på, at dette vil afholde kunderne fra at købe.

Opret en brandet adgangskodeside

Hvis et teknisk problem hos en tredjepart påvirker din mulighed for at betjene dine kunder, er den bedste løsning at låse dit butikslayout, så problemet ikke bliver værre. Hvis du aktiverer din adgangskodeside, kan nye besøgende ikke gå til betalingsprocessen i din butik, mens kunder, der allerede er i gang med at betale, kan gennemføre deres køb. Det giver dig mulighed for at foretage ændringer og løse problemet i baggrunden og forsikre dine brugere om, at du arbejder på at løse problemet og genoptage salget.

Opret et tema med kollektioner og produktsider, der specifikt vedrører eventet

Du bør oprette en kollektion, der specifikt vedrører dine udsalgsvarer og om muligt et tema, der fremhæver og forenkler dine produktsider. Det resulterer i hurtigere betalingsoplevelser for dine kunder, hvis du viser strømlinede kollektioner og produktsider under eventet. Du bør særligt overveje at deaktivere følgende:

  • Menuer til filtrering af kollektioner
  • Anbefalede produkter
  • Feeds på sociale netværk
  • Diasshow eller karruselvisninger
  • Pop op-vinduer eller funktioner til mersalg

Kontrollér lokationer for behandling

Kontrollér om din butik har aktiveret flere lokationer. Hvis den har, kan du overveje at deaktivere lokationer for behandling, der ikke behandler onlineordrer under udsalget. Du kan genaktivere dem igen efter dit udsalg.

Deaktiver kundekonti

Du kan overveje, om kundekonti er nødvendige under udsalget. Hvis de ikke er, kan de deaktiveres under eventet.

Gennemgå tredjepartsfunktioner

I forbindelse med større lynsalg skal du sørge for, at dine tredjepartsintegrationer kan håndtere den øgede trafik i din butik.

Apps

Hvis du benytter tredjepartsapps som en del af din betalingsproces, bør du kontakte udviklerne og give dem et estimat af mængden af ordrer, du forventer, og varigheden af dit salg. De kan fortælle dig, hvad deres app kan håndtere. Hvis de ikke er sikre på, at appen vil kunne understøtte dit forventede antal betalinger, skal du overveje at deaktivere appen under salget.

Leveringsapps

Leveringsapps kan give dårlige resultater under et event med meget stor volumen. Da betalingsprocessen ikke kan gennemføres, hvis leveringspriserne ikke beregnes, kan du overveje at deaktivere leveringsapps under udsalget og konfigurere faste priser i stedet.

Private apps

Hvis du har installeret private apps i butik, bør du gennemgå dem for at sikre dig, at de er så effektive som muligt og at API'ens standardtakster er passende. Hvis du ikke er sikker på, om en app kan håndtere den forventede volumen, kan du overveje at deaktivere den under eventet. Få mere at vide i vores vejledning i at maksimere din brug af Shopify API'en.

Betalingstjenesteudbydere

Hvis du ikke bruger Shopify Payments, bør du kontakte din udbyder for at sikre dig, at de kan understøtte dit forventede antal salg. Det er en god idé at konfigurere en ekstra betalingstjenesteudbyder, i tilfælde hvor din primære udbyder ikke kan holde trit med dine ordrer. Sørg for at få testet dine udbydere på forhånd for at sikre, at dine kunder ikke oplever problemer, når de skal betale.

Eksterne betalingstjenesteudbydere

En ekstern betalingstjenesteudbyder er en tjeneste, som dirigerer kunderne til at gennemføre deres betaling uden for Shopify, og som har betalingsmuligheder, der tillader betaling på et senere tidspunkt eller delvise betalinger. Disse betalingsmuligheder kan medføre oversalg af varer på grund af den tid, det tager at overføre betalingen til en tredjepartstjeneste og tilbage igen med oplysninger om gennemført betaling. Hvis du tilbyder en betalingsmulighed som disse, bør du overveje at deaktivere dem under din kampagne.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis