Engrosprislister

Prislister indeholder de produkter, som du vil tilbyde til engrospriser. Prislister kan kun bruges i din engrosforretning. De gælder ikke for nogen andre salgskanaler (ikke engang din webshop).

Prislister tilsidesætter dine almindelige webshoppriser i hele dit engrosbutikslayout. De giver dig mulighed for at tilbyde forskellige priser for de samme produkter til forskellige kunder.

En kunde skal knyttes til en prislise for at kunne købe produkter til de priser, der tilbydes i den pågældende prisliste.

Prislister indeholder følgende oplysninger:

  • De produkter og priser, som du vil tilbyde til nogle af eller alle dine engroskunder.
  • Et kundetag, der kan bruges til at knytte dine kunder til prislisten. Enhver kunde (nuværende eller fremtidig), som har dette tag, er knyttet til denne prisliste og kan bestille produkter til de priser, der tilbydes i prislisten.

Vælg en prislistetype

Du kan oprette prislister, som tilbyder procentrabatter på dine standardpriser eller priser med rabat for hver individuelt prissatte vare:

Beskrivelse af prislistetyper
Prislistetype Beskrivelse
Procentrabatter

Tilbyd procentbaserede priser for alle produkter (Alle produkter) i engrosforretningen eller grupper af produkter i kollektioner (Valgte kollektioner).

Prislister med procentrabatter tilbyder produkter til priser, som er beregnet ved at trække rabatten fra webshoppriserne. Når prisen for et produkt i webshoppen ændres, genberegnes prisen i engrosforretningen. Du kan f.eks. oprette en prisliste for blyanter, som trækker en rabat på 30 % fra webshoppriserne. Webshopprisen for en blyant er 1,00 USD, så engrosprisen er 70 cent. Hvis du ændrer webshopprisen for blyanten til 50 cent, bliver engrosprisen 35 cent.

Mængdebaserede priser

Tilbyd bestemte produkter og varianter til faste priser (Mængdebaserede priser for produkter, Mængdebaserede priser for varianter og Import af prisliste). Mængdebaserede priser understøtter minimums- og maksimummængder og mængdeintervaller..

Prislister, der tilbyder faste priser, påvirkes ikke af ændringer, der foretages i webshoppriserne for produkterne.

Opret forskellige prislister for forskellige kunder

Du kan opkræve forskellige priser fra dine kunder for de samme produkter og tjenester. Hvis du vil gøre dette, skal du oprette flere prislister, der indeholder det samme produkt, men til forskellige priser. Knyt derefter forskellige kunder til hver liste.

Du kan oprette så mange prislister, som din virksomhed har brug for. For eksempel:

  • Du kan belønne loyalitet ved at oprette prislister, som tilbyder dine bedste priser, og knytte dem til dine bedste kunder.
  • Hvis du vil tilbyde en kunde eksklusive priser, skal du oprette en prisliste og kun knytte den til den pågældende kunde.
  • Du kan administrere aftaler med din producent ved at oprette separate prislister for deres produkter og knytte dem til kunder baseret på deres prissætningsregler.
  • Du kan oprette unikke købsordrer eller tilbud for en ny kunde ved at oprette en prisliste, der kombinerer produkter og priser fra mere end én liste.

Prissætning for kunder på flere lister

Administrer forskellige prisstrukturer ved at lagdele dine prislister og knytte grupper af kunder til flere prislister. En kunde kan have mere end én prisliste.

For eksempel:

  • Opret en basisprisliste, og knyt den til alle dine kunder.
  • Opret prislister, der tilbyder større rabatter, og knyt disse lister til dine kunder, efterhånden som deres ordrer når forskellige forbrugsgrænser.
  • Opret prislister baseret på dine kunders geografiske lokation.

Løs uoverensstemmelser i prislister

Da du kan knytte en kunde til flere prislister, er det muligt, at en kunde kan blive tilbudt det samme produkt til forskellige priser. Når der opstår en sådan forskel, har den prisregel, som påvirker den mest specifikke produktgruppe, forrang (i rækkefølgen først lister med varianter, derefter lister med produkter og til sidst lister med generelle rabatter):

  • Hvis der lister med mængdebaserede priser pr. variant, tilbydes din kunde den laveste pris på variantniveau, som kunden er kvalificeret til. Dette vil blive brugt i stedet for prislister med mængdebaserede priser pr. produkt eller rabatpriser.
  • Hvis der er lister med mængdebaserede priser pr. produkt, tilbydes din kunde den laveste pris på produktniveau, som kunden er kvalificeret til. Dette vil blive brugt i stedet for prislister med rabatpriser.
  • Hvis ingen af disse regler gælder for den pågældende kunde, bliver kunden tilbudt den laveste rabatregel, som han eller hun er kvalificeret til, f.eks. en rabatregel, som påvirker kollektioner eller alle dine produkter.

En af dine kunder kan f.eks. være en lille virksomhed, der sælger udendørsudstyr. Du knytter denne kunde til følgende prislister:

Prisliste Pris for rød hat
basisliste – 20 % rabat på alle hatte 16 USD
forhandlerliste – 30 % rabat på alle hatte 14 USD

Begge prislister er rabatprisregler, som påvirker alle produkter i en kollektion, og den laveste pris med rabat er 14 USD. Din udendørsudstyrskunde betaler 14 USD pr. hat.

I december måned sætter du dine røde hatte på udsalg. Du knytter din udendørsudstyrskunde til en prisliste, som tilbyder en nedsat pris, hvis der bestilles mere end 20 røde hatte:

Prisliste Pris for rød hat
basisliste – 20 % rabat på alle hatte 16 USD
produkter på månedligt udsalg – liste med mængdebaserede priser pr. produkt 15 USD
forhandlerliste – 30 % rabat på alle hatte 14 USD

Da din kunde har adgang til både en liste med generel rabat og en liste med mængdebaserede priser pr. produkt, betaler kunden den laveste pris på produktniveau. Din udendørsudstyrskunde bestaler 15 USD pr. røde hat.

I den sidste uge i december kører du et andet udsalg (ved hjælp af prislisten for produkter på ugentligt udsalg), som giver rabat på røde hatte i størrelse Extra Large, hvis der købes flere end 15:

Prisliste Pris for rød hat
basisliste – 20 % rabat på alle hatte 16 USD
produkter på månedligt udsalg – liste med mængdebaserede priser pr. produkt 15 USD
forhandlerliste – 30 % rabat på alle hatte 14 USD
produkter på ugentligt udsalg – liste med mængdebaserede priser pr. variant 10 USD

Da din kunde har adgang til en liste med generelle rabatter, en liste med mængdebaserede priser pr. produkt og en liste med mængdebaserede priser pr. variant, betaler kunden den laveste pris på variantniveau. Din udendørsudstyrskunde betaler 10 USD pr. hat i størrelse Extra Large.

Bemærk: Når du importerer prislister ved hjælp af en CSV-fil, kan du importere lister, som anvender mængdebaserede priser pr. variant, men ikke pr. produkt eller lister med generelle rabatter. Din prisliste skal følge de regler, der er beskrevet her, i henhold til den prissætningsmetode, du har brugt.

Kør udsalg i din engrosforretning

Det er almindeligt, at et produkt tilbydes til forskellige priser på forskellige prislister. I forbindelse med specialtilbud eller andre midlertidige prisændringer kan du oprette en dedikeret prisliste og derefter knytte kunder til listen. Når udsalget er overstået, kan du ophæve tilknytningen af kunderne fra denne prisliste ved at fjerne tagget fra den eller ved at slette prislisten.

Du kan f.eks. have en almindelige prisliste, som tilbyder 40 % rabat på alle produkter, og en udsalgsprisliste, som tilbyder faste priser for nogle få langsomtsælgende produkter. Hvis du vil køre et udsalg, kan knytte udsalgsprislisten til de samme kunder, som er knyttet til din almindelige prisliste (ved at føje de samme kundetags til udsalgsprislisten).

Udeluk produkter fra webshoppen

Du kan altid udelukke produkter fra din webshop ved at gøre dem utilgængelige for din webshopkanal.

Udeluk produkter fra engrossalgskanalen

Den nemmeste måde at udelukke produkter fra din engrossalgskanal på er at fjerne dem fra dine prislister. Hvis du har produkter, som du ikke ønsker at tilbyde i din engrosforretning, skal du oprette prislister baseret på kollektioner i stedet for en liste, der gælder for alle produkter i din butik.

Hvis du har brug for at udelukke et produkt midlertidigt fra din engrosforretning, skal du skjule produktet ved at gøre det utilgængeligt i engrossalgskanalen.

Kendte problemer og begrænsninger

Følgende liste indeholder nogle kendte problemer og begrænsninger i forbindelse med prissætning og prislister:

  • Engrossalgskanalen understøtter ikke rabatkoder eller Shopify-scripts (så du kan ikke tilbyde rabatter på indkøbskurvniveau).

  • Mængdebaseret pris, hvor prisen for alle enheder falder, jo flere produkter der sælges, understøttes på visse mængdebaserede lister. Differentieret prissætning, hvor prisen pr. enhed falder, når mængden på et niveau er blevet købt, understøttes ikke for nogen prislister i engrossalgskanalen.

  • Når du konfigurerer mængdeintervaller for produkter på en prisliste, kan du kun indtaste heltal for intervalmængden. Du kan ikke angive intervaller for dine ordrer som brøkdele eller decimalintervaller.

  • Hvis du kører et udsalg ved hjælp af Launchpad på produkter, der også vises i din engrosforretning, kan deres engrospriser blive påvirket af udsalgseventen. Under Launchpad-eventen vil prislister, som anvender en procentrabat, trække rabatten fra udsalgsprisen (og ikke fra den almindelige detailpris). Prislister, som bruger faste priser, påvirkes ikke af Launchpad-events.

  • Hvis du føjer en ny variant til et produkt, som allerede er inkluderet på dine prislister med faste priser, vil dens pris blive afgjort af de priser og mængdeintervaller, som du har angivet på produktniveau. Dette gælder ikke for procentbaserede prislister, som bruger den samme rabat som andre varianter af dette produkt.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis