Gratis levering

Gratis levering er almindelig salgs- og markedsføringspraksis, da det giver kunderne vished om, at de ikke bliver opkrævet et overraskende højt leveringsgebyr ved afgivelse af ordren.

Du kan konfigurere gratis levering, så det er den eneste leveringspris i din butik. Du kan også tilbyde den baseret på bestemte kriterier. Disse kriterier kan være baseret på ordrer over et bestemt beløb eller en bestemt vægt.

Gratis levering som din stardardpris for levering

Du kan angive gratis levering som din stardardpris for levering for alle ordrer. Denne metode gør det nemmere at administrere dine leveringspriser og giver stadig mulighed for at tilføje yderligere betalte leveringspriser for specifikke produkter eller ordrer over et bestemt beløb eller en bestemt vægt.

Slet alle uønskede leveringspriser, når du gennemgår trinnene. Klik på knappen ... ud for prisen, og klik derefter på Slet.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Forsendelse og levering i din Shopify-administrator.
    1. Klik på Administrer priser ud for Generelle leveringspriser. 3. Føj gratis levering til alle leveringszoner: 1. Klik på Tilføj pris. 2. Angiv navnet på prisen. 3. Sørg for, at værdien i feltet Pris er 0. 4. Klik på Udført, og klik derefter på Gem.

Gratis levering over en bestemt værdi

Hvis du kun vil tilbyde gratis levering på ordrer over en bestemt værdi, såsom 50 USD, 75 EUR eller 8.000 JPY, kan du føje en prisbaseret betingelse til din gratis levering.

Hvis du vil have, at den prisbaserede gratis levering skal være standardprisen for levering, skal du føje den til leveringsprofilen Generelle leveringspriser. Hvis du vil have, at den kun skal gælde for bestemte produkter, skal du føje den til en tilpasset leveringsprofil.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Forsendelse og levering i din Shopify-administrator.
    1. Klik på Administrer priser ud for den leveringsprofil, du vil føje gratis levering til. 3. Føj leveringsprisen til alle leveringszoner, du vil have gratis levering i: 1. Klik på Tilføj pris. 2. Angiv navnet på prisen. 3. Sørg for, at værdien af feltet Pris er 0. 4. Klik på Tilføj betingelser. 5. Vælg Baseret på ordrens pris. 6. Angiv en minimumspris. 7. Klik på Udført. 4. Klik på Gem.

Gratis levering over en bestemt vægt

Hvis du kun vil tilbyde gratis levering på ordrer over en bestemt vægt, såsom 10 pund eller 50 kg, kan du føje en vægtbaseret betingelse til din gratis levering.

Hvis du vil have, at den vægtbaserede gratis levering skal være stardardprisen for levering, skal du føje den til leveringsprofilen Generelle leveringspriser. Hvis du vil have, at den kun skal gælde for bestemte produkter, skal du føje den til en tilpasset leveringsprofil.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Forsendelse og levering i din Shopify-administrator.
    1. Klik på Administrer priser ud for den leveringsprofil, du vil føje gratis levering til. 3. Føj leveringsprisen til alle leveringszoner, du vil have gratis levering i: 1. Klik på Tilføj pris. 2. Angiv navnet på prisen. 3. Sørg for, at værdien af feltet Pris er 0. 4. Klik på Tilføj betingelser. 5. Vælg Baseret på varens vægt. 6. Angiv en minimumvægt. 7. Klik på Udført. 4. Klik på Gem.

Gratis levering for specifikke produkter

Du kan tilføje gratis levering, der kun gælder for bestemte produkter. Start med at oprette en leveringsprofil med de produkter, du vil tilbyde gratis levering for.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Forsendelse og levering i din Shopify-administrator.
    1. Klik på Administrer priser ud for den leveringsprofil, som du vil føje gratis levering til. 3. Klik på Tilføj pris ud for den zone, som du vil føje gratis levering til. 4. Angiv et navn for prisen. 6. Sørg for, at værdien på feltet Pris er 0. 5. Valgfrit: Tilføj vægtbaserede eller værdibaserede betingelser. 1. Klik på Tilføj betingelser. 2. Vælg om betingelsen skal baseres på ordrens vægt eller værdi. 3. Angiv en minimum og maksimum værdi for betingelsen. 6. Klik på Udført, og klik derefter på Gem.

Gratis levering til specifikke kunder

Du kan tilbyde gratis levering til specifikke kunder ved at oprette en rabat med gratis levering. Kunder, som er kvalificeret til rabatten, kan angive rabatkoden ved betalingsprocessen, hvorefter gratis levering anvendes på kundens ordre.

Hvis du vil have, at kunden både skal modtage en beløbsbaseret rabat og en rabat på gratis levering, skal du oprette en ordrekladde til din kunde.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis