Shopify Flow for Shopifys distributionsnetværk

Shopejere i Shopifys distributionsnetværk kan nu bruge Shopify Flow, som er en gratis platform til e-handel. Platformen giver dig mulighed for at automatiske opgaver og processer i din Shopify-butik og i dine apps. Du kan installere Flow fra Shopify App Store eller kontakte Shopifys distributionsnetværk for at få adgang.

Opsætning af workflows

Du kan automatisere almindelige opgaver, der udføres i Shopify, ved at oprette workflows i Flow med udløsere, betingelser og handlinger. Du kan optimere din brug af Shopify og Shopifys distributionsnetværk ved at opsætte mange almindelige workflows ved hjælp af Flow, som f.eks. meddelelser om lav lagerbeholdning.

Nogle workflows kan skabe forstyrrelser mellem Shopify og Shopifys distributionsnetværk. Dette skyldes den måde, som Shopifys distributionsnetværk behandler ordrer på. Undgå at opsætte følgende workflows i Flow:

  • Workflows, der forsinker registrering af betaling for ordrer i Shopify
  • Workflows, der redigerer ordrer, der er tildelt Shopifys distributionsnetværk, efter en forsinkelse af klargøringen, f.eks. tilføjelse til en ordre

Oprettelse af Flow-workflow for meddelelser om lav lagerbeholdning

Workflows med meddelelser om lav lagerbeholdning hjælper dig med at vedligeholde din lagerbeholdning hos Shopifys distributionsnetværk. Når dit lagerniveau bliver lavt, giver dette workflow dig mulighed for at modtage meddelelser om dette uden for Shopify-administratoren, som f.eks. via Slack eller mail.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Apps > Shopify Flow i din Shopify-administrator.
  2. Klik på Opret workflow.
  3. Klik på Gennemse skabeloner.
  4. Vælg Lager og varer, og vælg derefter Få besked, når produktvariantbeholdningen er lav.
  5. Klik på Installer.
  6. Valgfrit: Hvis du vil have, at lagermeddelelsen kun skal gælde for ét bestemt produkt, kan du tilføje produktet som et kriterie.
  7. Skift skyderen fra Fra til Til for at komme i gang med at bruge workflowet.

Tilføj en vare som et kriterie for dit Flow-workflow

  1. Gå til Apps > Shopify Flow i din Shopify-administrator.
  2. Klik på det workflow, du vil redigere.
  3. Klik på Kontrollér, om, og klik derefter på Tilføj kriterier.
  4. Tilføj de kriterier, du vil bruge til valg af dine varer.

- Hvis du vil tilføje en enkelt vare, skal du klikke på Produktvariant og derefter på SKU. Angiv SKU-oplysningerne i SKU-feltet for det kriterie, du lige har oprettet. - Hvis du vil tilføje et produkt med varianter, skal du klikke på Produkt og derefter på titel. Angiv produkttitlen i Titel-feltet for det kriterie, du lige har oprettet.

  1. Klik hvor som helst uden for feltet for at bekræfte.

  2. Klik på Anvend ændringer, og klik derefter på Anvend.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis