Alkohol
Når du sælger alkohol via Shopify, skal du overholde den lovgivning og de regulativer, der gælder for salg af alkohol. Lovgivningen og regulativerne afhænger af det område, hvor din butik er placeret, samt det område, hvor du sælger. Brug oplysningerne på denne side til at få mere at vide om den lovgivning og de regulativer, der kan være gældende for din virksomhed.
På denne side
- Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i USA
- Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i Canada
- Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i EU
- Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i Storbritannien
- Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i Australien
- Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i New Zealand
Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i USA
Hvis din virksomhed er placeret i USA, eller du sælger alkohol til kunder i USA, skal du overholde al føderal, statslig og lokal lovgivning i de retsområder, hvor dine alkoholiske produkter promoveres eller sælges.
I USA er alkohol reguleret på delstatsligt niveau, og regulativerne varierer fra delstat til delstat. Hvis du sælger eller sender alkohol, skal du gennemgå lovgivningen i de delstater, hvor du driver din virksomhed, og hvor dine kunder bor. Du bør overveje disse almindelige krav for salg af alkohol:
- Du skal erhverve og opretholde alle nødvendige licenser individuelt i forbindelse med produktion, markedsføring, salg og levering af dine produkter.
- Du skal forblive i fuld overensstemmelse med alle relevante licensmæssige krav, herunder krav til journalføring.
- Du skal have effektive fremgangsmåder til aldersbekræftelse på plads, så dine alkoholiske produkter ikke kan købes eller modtages af personer under 21 år.
- Du skal sørge for, at alle alkoholiske produkter, der sendes til andre delstater, overholder den relevante lovgivning i det retsområde, hvor din virksomhed er placeret, samt de retsområder, hvor dine kunder bor.
- Du skal sende og levere alkohol i fuld overensstemmelse med den relevante lovgivning i det retsområde, hvor din virksomhed er placeret, samt de retsområder, hvor dine kunder bor.
Ressourcer vedrørende salg af alkohol i USA
Du kan finde specifikke oplysninger vedrørende salg af alkohol i USA online, som f.eks. følgende ressourcer:
- The California Department of Alcoholic Beverage Control
- The Wine Institute
- The Beer Institute
- The Distilled Spirits Council of the United States
Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i Canada
Hvis din virksomhed er placeret i Canada, eller du sælger alkohol til kunder i Canada, skal du overholde al føderal og provinsiel lovgivning i de retsområder, hvor dine alkoholiske produkter promoveres, sælges eller leveres. Nogle provinser har muligvis også specifik lovgivning omkring mærkning, som du skal overholde, hvis dine produkter skal sælges i denne provins.
Hvis du sælger alkohol i Canada, skal du også følge Food and Drugs Act, Food and Drugs Regulations, Safe Food for Canadians Act samt Safe Food for Canadians Regulations. Inden du begynder at sælge alkohol i Canada, bør du gennemgå al relevant lovgivning.
Du skal overholde krav til pakning og mærkning, som fremsættes på føderalt niveau. Disse krav omfatter sammensætningsstandarder for, at et produkt skal mærkes som en specifik type spiritus og IP-beskyttelse, der er relateret til geografiske angivelser.
Alle provinsielle retsområder har forskellige krav til alkohol, herunder, men ikke begrænset til disse almindelige krav:
- alder hvor det er tilladt at drikke/købe alkohol
- licenskrav til distribution af alkohol
- politikker for promovering og markedsføring af spiritus
- politikker for registrering og fortegnelse
Hvis du sælger eller sender alkohol i Canada, skal du overveje disse almindelige krav:
- I Alberta, Manitoba og Quebec er det tilladt at drikke/købe alkohol, når man er fyldt 18 år.
- I British Columbia, New Brunswick, Newfoundland and Labrador, Northwest Territories, Nova Scotia, Nunavut, Ontario, Prince Edward Island, Saskatchewan og Yukon er det tilladt at drikke/købe alkohol, når man er fyldt 19 år.
- Alkoholiske produkter er underlagt punktafgifter. Disse pålægges ved produktion eller import og betales af producenten eller importøren.
Ressourcer vedrørende salg af alkohol i Canada
Du kan finde yderligere specifikke oplysninger vedrørende salg af alkohol i Canada online, som f.eks. følgende ressourcer:
- Canada Alcohol Laws
- Excise duties
- Importations of Intoxicating Liquors Act
- Labeling requirements for alcoholic beverages
- Spirit Drinks Trade Act
Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i EU
Hvis din virksomhed er placeret i EU, eller du sælger alkohol til kunder i EU, skal du overholde al relevant lovgivning i de retsområder, hvor dine alkoholiske produkter promoveres eller sælges. Du skal opfylde følgende krav for at kunne sælge alkohol i EU:
- Forordning (EU) Nr. 1169/2011.
- Rådets direktiv 92/83/EØF.
- Lovgivningen i ethvert medlemsland, hvor du vil producere, markedsføre eller sælge dine produkter.
Alle EU-retsområder har forskellige krav til alkohol, herunder, men ikke begrænset til disse almindelige krav for shopejere:
- Du skal sikre, at mærkerne på dine produkter bærer alle obligatoriske oplysninger, herunder en liste over ingredienser og næringsindhold.
- Du skal overholde alle relevante punktafgifter, der pålægges alkohol og alkoholiske drikkevarer.
- Du skal have effektive fremgangsmåder til aldersbekræftelse på plads, så dine alkoholiske produkter ikke kan købes eller modtages af personer, som er under aldersgrænsen i det pågældende retsområde.
- Du skal sikre dig, at din promovering, din markedsføring og dit salg af alkohol overholder alle relevante juridiske krav i dit retsområde samt i dine kunders retsområder.
Ressourcer vedrørende salg af alkohol i EU
Du kan finde specifikke oplysninger vedrørende salg af alkohol i EU online, som f.eks. følgende ressourcer:
Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i Storbritannien
Hvis din virksomhed er placeret i Storbritannien, eller du sælger alkohol til kunder i Storbritannien, skal du overholde al relevant føderal, statslig og lokal lovgivning i de retsområder, hvor dine alkoholiske produkter promoveres eller sælges.
Virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, som sælger eller leverer alkohol i England og Wales, både i fysiske butikker og online, skal følge de regler og regulativer, der er fremsat i Licensing Act 2003.
Hvis du sælger, distribuerer eller sender alkohol i Storbritannien, skal du overveje disse almindelige krav:
- Du skal erhverve og opretholde alle nødvendige licenser, der er obligatoriske i forbindelse med salg af alkohol.
- Du skal forblive i fuld overensstemmelse med alle relevante licensmæssige krav.
- Du skal have effektive fremgangsmåder til aldersbekræftelse på plads, så dine alkoholiske produkter ikke kan købes eller modtages online eller telefonisk af personer, som er under 18 år. Du kan følge de standarder, der er fremsat i PAS 1296: 2018 som en hjælp, når din virksomhed skal bevise en persons alder.
- Du skal sende og levere alkohol i fuld overensstemmelse med den relevante lovgivning i det retsområde, hvor din virksomhed er placeret, samt de retsområder, hvor dine kunder bor.
- Du skal sikre dig, at al alkohol, der importeres, bærer et toldstempel (hvis dette er nødvendigt).
Ressourcer vedrørende salg af alkohol i Storbritannien
Du kan finde yderligere specifikke oplysninger om salg af alkohol i Storbritannien online, som f.eks. følgende ressourcer:
- Alcohol licensing
- Publicly Available Specification (PAS) code of practice standard no. 1296 on online age checking. PAS 1296:2018 er en praksiskode for udbydere af alderskontroltjenester på internettet, der er udviklet af British Standards Institute og Digital Policy Alliance.
- Selling Alcohol Online: Age Verification & The Law.
Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i Australien
Hvis din virksomhed er placeret i Australien, eller du sælger alkohol til kunder i Australien, skal du overholde al relevant statslig eller territorial lovgivning i de retsområder, hvor dine alkoholiske produkter promoveres eller sælges.
I Australien skal du overholde de politikker for promovering og markedsføring af alkohol, der er fremsat i Ad standards guidelines for advertising alcohol products og ABAC Responsible Alcohol Marketing Code.
Alle stater eller territorier har forskellige krav til alkohol, herunder, men ikke begrænset til disse almindelige krav:
- Du skal have effektive fremgangsmåder til aldersbekræftelse på plads, så dine alkoholiske produkter ikke kan købes eller modtages af personer under 18 år.
- Du skal overholde krav til pakning og mærkning.
- Du skal sende og levere alkohol i fuld overensstemmelse med den relevante lovgivning i det retsområde, hvor din virksomhed er placeret, samt det retsområde, hvor din kunde bor.
- Du skal sikre dig, at din promovering, din markedsføring og dit salg af alkohol overholder alle juridiske krav i dit retsområde og i de retsområder, hvor dine kunder bor.
Få mere at vide om lovgivningen vedrørende alkohol i Australien.
Lovgivning og regulativer for salg af alkohol i New Zealand
Hvis din virksomhed er placeret i New Zealand, eller du sælger alkohol til kunder i New Zealand, skal du overholde al relevant føderal og lokal lovgivning i de retsområder, hvor dine alkoholiske produkter promoveres eller sælges.
Hvis du f.eks. sælger alkohol i New Zealand, skal du overholde Sale and Supply of Alcohol Act, 2012. Du bør gennemgå al anden relevant lovgivning, før du begynder at sælge alkohol i New Zealand.
Hvis du sælger, distribuerer eller sender alkohol i New Zealand, skal du overveje disse almindelige krav:
- Du skal have effektive fremgangsmåder til aldersbekræftelse på plads, så dine alkoholiske produkter ikke kan købes eller modtages af personer under 18 år.
- Du skal sørge for, at dine promoveringer og dit markedsføringsmateriale begrænser opfordring til overdrevet indtag af alkohol samt indtag af personer, som er under 18 år.
- Du skal sende og levere alkohol i fuld overensstemmelse med den relevante lovgivning i det retsområde, hvor din virksomhed er placeret, samt de retsområder, hvor dine kunder bor.
Ressourcer vedrørende salg af alkohol i New Zealand
Du kan finde specifikke oplysninger vedrørende salg af alkohol i New Zealand online, som f.eks. følgende ressourcer: