Sådan føjer du HS-koder til dine produkter

Hvis du sender internationalt, skal alle dine produkter indeholde en HS-kode.

En HS-kode er en international handelskode, der bruges til at beskrive, hvad produktet er. Denne kode er normalt seks cifre lang. Hvis du føjer HS-koder til dine produkter, kan det undgås, at der pålægges sanktioner, at der bliver forsinkelser ved grænsen, at produkterne beslaglægges, eller at importen afvises. Du kan få mere at vide om HS-kodesystemet i følgende ressourcer:

Tilføj HS-koder under køb af label

Hvis du ikke har føjet HS-koder til dine produkter endnu, kan du tilføje dem under køb af label.

Medarbejdere, der klargør internationale ordrer, skal have tilladelsen Se produkter for at kunne se og bruge produktets HS-kode under klargøring af ordren.

Trin:

  1. Gå til Ordrer i Shopify-administrator.

  2. Klik på en ordre der indeholder varer, som ikke er klargjort.

  3. I afsnittet Ikke-klargjort skal du klikke på Opret fragtlabel.

  4. Klik på Rediger toldoplysninger i afsnittet VARER.

  5. Tilføj en HS-kode for hver vare.

  6. Valgfrit: Vælg Gem leveringsoplysninger i produktoplysninger for at opdatere dine produkter med HS-koden.

  7. Vælg én af følgende valgmuligheder under Opdater formular til tolddeklaration:

    • Opdater flere ordrer
    • Kun denne ordre
  8. Klik på Gem.

Tilføj HS-koder på produktsiden

Hvis du kun har få produkter, der skal opdateres, og du ikke kender HS-koderne for dine produkter, kan du tilføje HS-koden direkte på et produkts side.

Trin:

  1. Gå til Produkter i din Shopify-administrator.

  2. Klik på det produkt, du vil redigere.

  3. I afsnittet Levering skal du klikke på Tilføj toldoplysninger.

  4. Angiv en HS-kode i feltet Harmoniseret systemkode (HS-kode). Hvis du ikke har en HS-kode for dit produkt, skal du begynde at skrive en beskrivelse af produktet for at søge efter den relevante kode.

  5. Klik på Gem.

Tilføj HS-koder ved hjælp af programmet til masseredigering

Hvis du kun har få produkter, der skal opdateres, og du allerede kender dine produkters HS-koder, kan du tilføje HS-koden og oprindelsesland eller -område ved hjælp af programmet til masseredigering.

Trin:

  1. Gå til Produkter i din Shopify-administrator.

  2. Markér de produkter, du vil redigere.

  3. Klik på Masserediger.

  4. Klik på Kolonner.

  5. Klik på Harmoniseret systemkode i afsnittet Levering.

  6. Rediger dine produkter efter behov, og klik derefter på Gem.

Kan du ikke finde de svar, du leder efter? Vi er her for at hjælpe.