Overvejelser i forbindelse med opsætning af internationale domæner

Inden du opsætter internationale domæner, bør du gennemgå følgende krav og overvejelser:

  • Du skal bruge tilpassede domæner. Du kan både bruge Shopify-administrerede domæner og tredjepartsdomæner, men du kan ikke bruge dit standard-myshopify.com-domæne.
  • Du kan oprette en webadresse for hvert enkelt marked, f.eks. johns-apparel.de for et tysk marked eller johns-apparel.com/en-eu for et europæisk marked.
  • Hvis du vil vise din butik på flere sprog, skal du oversætte indholdet i din webshop ved hjælp af appen Translate & Adapt eller ved hjælp af en kompatibel tredjepartsapp.
  • Hvis du allerede bruger flere sprog i din webshop med webadresseformatet johns-apparel.com/fr, vil dine nuværende webadresser fortsat virke. Undermapper, der kun indeholder sprog, som f.eks. /fr eller /en, kan kun eksistere på dit primære marked. På dine sekundære markeder skal undermapper kombinere sprogkoden med en landekode for at vise tilpasset indhold på lokale sprog og med lokale valutaer. F.eks. /fr-ca eller /en-eu. Få mere at vide om brug af flere sprog med Markeder.
  • Hvis du bruger internationale domæner eller undermapper til et marked og derefter fjerner indhold fra dette marked, skal du sørge for, at du bruger webadresse-omdirigeringer, så kunderne ikke bliver sendt til en ikke-eksisterende side.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis