Angiv prisjusteringer
Ud over at angive afrundingsregler for dine produktpriser og leveringspriser og at angive faste produktpriser for lande og områder kan du også styre dine lokale priser ved at angive prisjusteringer for lande og områder.
Prisjusteringer er procentvise ændringer af basispriserne for produkterne i din butik. Prisjusteringen anvendes på alle produkter, der sælges til kunder i et land eller område.
Du kan se en oversigt over, hvordan hver enkelt produktpris er beregnet for hvert marked.
På denne side
Angiv prisjusteringer for et marked
Hvis du angiver en prisjustering, får du mulighed for at hæve eller sænke prisen på alle produkter i et specifikt land eller område. Prisjusteringer vises som en procentdel, dvs. at en justering på +100 % fordobler varens pris, mens en justering på -50 % reducerer varens pris med det halve.
Fremgangsmåde:
Gå til Indstillinger > Markeder i Shopify-administrator.
Åbn afsnittet Andre markeder, og klik på Administrer ud for det marked, du vil justere priserne for.
Klik på Administrer ud for Produkter og priser.
I afsnittet Prisjustering skal du vælge Prisstigning for at angive en prisstigning eller Prisfald for at angive et prisfald.
Angiv procentreguleringen.
Klik på Gem.
Du kan også oprette prisjusteringer for et land eller et område ved hjælp af PriceList API'en.