Opsæt unikke webadresser for specifikke lande eller områder

Når du opsætter internationale domæner, tilføjer du en unik webadresse for alle de markeder, hvor du vil tilbyde en lokaliseret shoppingoplevelse. Du kan opsætte unikke webadresser ved hjælp af én metode eller en kombination af metoderne, og du kan skifte metode når som helst.

Hvis du er i tvivl om, hvilken metode du skal bruge, kan du gennemgå SEO-strategier for forskellige internationale domæner, før du går i gang. Hvis du ikke tidligere har opsat markeder, er undermapper den mest enkle løsning, da de er nemme at sætte op og giver optimale SEO-resultater.

Det er som standard kun din butiks primære sprog, der er aktiveret, når du opretter dine markeder. Hvis du sælger på flere sprog og opsætter internationale domæner ved hjælp af undermapper, underdomæner eller domæner på topniveau, kan du aktivere yderligere sprog for hvert marked. Hvis du ikke sælger på flere sprog, er det kun dit primære sprog, der er tilgængeligt. Få mere at vide om at sælge på flere sprog.

Opsæt målmarkeder udelukkende ved hjælp af dit primære domæne

Når du opsætter dine markeder til kun at bruge dit primære domæne, behøver du ikke at konfigurere andet i din Shopify-administrator. Da alle markeder bruger samme butikswebadresse, kan du ikke tilpasse hvilke sprog, som er tilgængelige for hvert marked.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Markeder i Shopify-administratoren.
  2. Åbn afsnittet Andre markeder, og find det marked, du vil opsætte. Klik derefter på Administrer.
  3. Klik på Administrer i afsnittet Domæner og sprog.
  4. Vælg Kun primært domæne i afsnittet Markedsdomæner og undermapper.
  5. Klik på Gem.

Opsæt målmarkeder ved hjælp af domæner eller underdomæner

Inden du kan bruge dine domæner på topniveau eller underdomæner for dine områdespecifikke webadresser, skal du tilføje et domæne eller underdomæne for alle de markeder, du vil sætte op. Når du har tilføjet dine domæner eller underdomæner, skal du tildele dem til deres målmarkeder og aktivere de sprog, du vil vise.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Markeder i Shopify-administratoren.
  2. Åbn afsnittet Andre markeder, og find det marked, du vil opsætte. Klik derefter på Administrer.
  3. Klik på Administrer i afsnittet Domæner og sprog.
  4. Vælg Domæne eller underdomæne i afsnittet Markedsdomæner og undermapper.
  5. Vælg det domæne på topniveau eller det underdomæne, du vil tildele dette marked, på listen DOMÆNE ELLER UNDERDOMÆNE.
  6. Valgfrit: Markér de sprog, du vil aktivere for dette marked i afsnittet Markedssprog.
  7. Klik på Gem.

Når du har opsat dine målmarkeder ved hjælp af domæner eller underdomæner, kan du skifte til en anden metode, så længe det tilknyttede domæne eller underdomæne er tilknyttet i din Shopify-administrator. Hvis du fjerner domænet eller underdomænet, vises en 404-side til de kunder, der forsøger at besøge denne områdespecifikke webadresse.

Opsæt målmarkeder ved hjælp af undermapper

Når du opsætter unikke webadresser ved hjælp af undermapper, tilføjer du en områdespecifik suffiks, der vises i slutningen af din webadresse (efter sprogsuffikset for hvert sprog, som markedet understøtter). Hvis du sælger på flere sprog, kan du aktivere flere sprog for hvert marked.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Indstillinger > Markeder i Shopify-administratoren.
  2. Åbn afsnittet Andre markeder, og find det marked, du vil opsætte. Klik derefter på Administrer.
  3. Klik på Administrer i afsnittet Domæner og sprog.
  4. Vælg Undermapper i afsnittet Markedsdomæner og undermapper.
  5. Angiv et områdespecifikt suffiks for dit målmarked i feltet UNDERMAPPER. Angiv f.eks. eu for Europa eller ca for Canada.
  6. Valgfrit: Markér de sprog, du vil aktivere for dette marked i afsnittet Markedssprog.
  7. Klik på Gem.

Hvis du senere beslutter dig for at slette et marked, der bruger undermapper, vises en 404-side til de kunder, der forsøger at besøge denne områdespecifikke webadresse. Du kan videresende disse kunder til dit primære domæne eller en anden områdespecifik webadresse ved at importere webadresse-omdirigeringer. Dette gøres ved hjælp af en CSV-fil.

Næste trin

Når du har opsat dine områdespecifikke webadresser, skal du udføre følgende opgaver for alle domæner og underdomæner i Google Search Console:

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis