Oprettelse af udviklingsbutikker

Som Shopify-partner kan du oprette et ubegrænset antal udviklingsbutikker. En udviklingsbutik er en gratis Shopify-konto, der har nogle få begrænsninger. Du kan bruge en udviklingsbutik til at afprøve temaer eller apps, som du laver, eller til at konfigurere en Shopify-konto for en kunde. Hvis du konfigurerer en udviklingsbutik og leverer den til en kunde, får du en månedligt tilbagevendende indtægtsandel.

Funktioner og begrænsninger i udviklingsbutikker

Udviklingsbutikker har de fleste af funktionerne, der er tilgængelige med et Advanced Shopify-abonnement.

Når du udvikler og tester en udviklingsbutik, kan du gøre følgende:

  • Du kan behandle et ubegrænset antal testordrer ved hjælp af den fiktive gateway eller din REST Admin API
  • Behandle op til 50 ordrer via en aktiv betalings-gateway (f.eks. ved at gennemføre et køb via webshoppen) til testformål i tilfælde, hvor den fiktive gateway ikke er tilstrækkelig
  • Oprette et ubegrænset antal unikke produkter
  • Oprette op til 10 private apps
  • Tildele et tilpasset domæne

Der er dog nogle ting, du ikke kan gøre med en udviklingsbutik, før den overgår til et betalt abonnement, f.eks.:

Smugkig til udviklere

Du kan aktivere smugkig til udviklere, når du opretter en udviklingsbutik. Smugkig til udviklere giver dig tidlig adgang til nye funktioner i Shopify, så du kan udvikle og teste dine apps i forhold til nye funktioner, før de er tilgængelige for shopejerne.

En udviklingsbutik, der har aktiveret smugkig til udviklere, indeholder alle funktionerne, der er tilgængelige med et Advanced Shopify-abonnement. Butikken kan dog ikke overdrages til en anden ejer eller overgå til et betalt abonnement.

Opret en udviklingsbutik

Du skal have en Shopify-partnerkonto for kunne oprette en udviklingskonto.

Fremgangsmåde:

  1. Log ind på dit Partnerkontrolpanel.
  2. Klik på Butikker.
  3. Klik på Tilføj butik.
  4. Vælg Udviklingsbutik i afsnittet Butikstype.
  5. Angiv et navn til din butik samt en adgangskode, du kan logge ind med, i afsnittet Loginoplysninger. E-mailadressen, der er knyttet til dit partnerkontrolpanel, bruges som standard. Du kan dog ændre dette, hvis du vil.
  6. Valgfri: Aktivér smugkig til udviklere ved at markere Opret en butik, der ikke kan overdrages, men som bruger smugkig til udviklere. Vælg en version af smugkig til udviklere på rullelisten.
  7. Valgfri: Vælg en årsag til oprettelsen af denne udviklingsbutik i afsnittet Formål for butik.
  8. Klik på Gem.

Du kan overdrage udviklingsbutikken til en kunde eller arkivere den, når du er færdig med den.