Sådan administrerer du produkter med SFN-appen

Inden du sender lagerbeholdning til Flexport, skal du sikre dig, at dine produkter har tilknyttet alle de nødvendige oplysninger.

SKU'er

En SKU (et varenummer) er en unik alfanumerisk kode, der bruges til at identificere et produkt eller en variant af et produkt baseret på oplysninger såsom model, størrelse og farve. SKU'er kan have varierende længde og indeholde bogstaver, tal eller begge dele. SKU'er bruges til at skelne mellem produktvarianter, spore lager og sende de rigtige varer til kunderne.

Inden du opretter en udgående overførsel med lagerbeholdning, skal du bekræfte, at hver enkel produktvariant har et unikt SKU. Du må ikke bruge det samme SKU til forskellige varianter. Hvis nogen af dine varianter har samme SKU, skal du ændre en af varianternes oplysninger. Du kan også masseredigere SKU’er ved hjælp af en CSV-fil.

Hvis du bruger en anden klargøringstjenesteapplikation ud over SFN, kan det blokere dig fra at dele det samme SKU på tværs af flere lokationer. Du kan løse dette problem ved at føre lagerbeholdningen på flere lokationer eller duplikere den variant, der skal lagerføres af Flexport.

Du må ikke ændre et produkts SKU, når du har sendt det til Flexport.

Få mere at vide om Flexports krav til stregkoder og SKU’er.

Stregkoder

En stregkode er et maskinlæsbart mønster, der bruges til at lagre og finde produktoplysninger internationalt. Stregkoderne indeholder en række tal, der kan variere i længden, afhængigt af produktets type. Hvis Flexport skal kunne klargøre dine ordrer, skal stregkoderne på dine produkter være branchestandard.

Inden du opretter en udgående overførsel med lagerbeholdning, skal du bekræfte, at hver enkel produktvariant har en unik stregkode. Du må ikke bruge den samme stregkode til forskellige varianter.

Hvis du sender et produkt, som har en stregkode, der allerede er anvendt af et andet produkt fra en anden shopejer, vil Flexport tildele en ny stregkode til dit produkt.

Få mere at vide om brug af stregkoder for dine produkter.

Få mere at vide om Flexports krav til stregkoder og SKU’er.

HS-koder (harmoniseret system)

HS-koder kræves kun, hvis du sælger internationalt. HS-koder indeholder oplysninger til toldvæsnet om, hvilke tariffer der gælder for ordren. Find dine HS-koder, og tildel dem til de produkter, du sender internationalt. Få mere at vide om, hvordan du tilføjer HS-koder til dine produkter.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis