Beregner gratis levering

Gratis levering er almindelig salgs- og markedsføringspraksis, der kan øge dit salg og opfordre dine kunder til at gennemføre deres køb. Mange kunder forventer gratis levering, når deres ordre er større end en bestemt ordreværdi.

Du kan opsætte en leveringspris, der tilbyder gratis levering, når ordren er større end en bestemt værdi. Hvis du f.eks. sætter minimumværdien for ordrer til 50 USD for gratis levering, skal dine kunder købe for mindst 50 USD, hvis de skal være kvalificerede til gratis levering.

Minimumværdien for ordrer ved gratis levering beregnes for din butik ud fra dine tidligere ordreværdier eller branchedata. Minimumværdien for ordrer er kun et forslag, og du kan stadig justere den efter din virksomheds behov.

Beregning af minimumværdien for ordrer ved gratis levering

Følgende data bruges ved beregning af den foreslåede værdi for gratis levering for din butik:

  • Den mest almindelige grænse for gratis levering, som benyttes af Shopify-shopejere (sammenlignet med deres ordrer for det seneste år).
  • Den mest almindelige grænse for gratis levering, som benyttes i den enkelte branche.
  • Den forslåede værdi for gratis levering beregnes på en af følgende måder, som afhænger af antallet af årlige salg i din butik:
    • Hvis din butik havde flere end 50 ordrer i de seneste 12 måneder, anvendes værdien af din ordre.
    • Hvis din butik havde færre end 50 ordrer i de seneste 12 måneder, anvendes værdien af ordrer for din branche.

Grænsen afrundes på følgende måder for at undgå tilfældige grænseværdier for gratis levering:

  • Hvis grænsen er mindre end 100 USD, afrundes den til nærmeste 5 USD.
  • Hvis grænsen er mere end 100 USD, afrundes den til nærmeste 10 USD.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis