Facebook Shop
Du kan vise dine Shopify-produkter på din Facebook-side ved hjælp af Facebook Shop-funktionen i Facebook og Instagram fra Meta.
Når du opsætter Facebook Shop-funktionen, opretter Facebook afsnittet Shop på din Facebook-side. Dine Shopify-produkter vises i afsnittet Shop, så kunderne kan handle på din Facebook-side. Hvis du foretager ændringer i et produkt i Shopify, opdateres ændringerne også i Facebook Shop.
Når din konto er blevet bekræftet af Facebook, vises afsnittet Shop på din Facebook-side. Her vises dine produkter, når Facebook Shop-funktionen er aktiveret i Facebook og Instagram fra Meta. Du kan administrere dine produkter, ordrer og kunder i din Shopify-administrator.
Facebook placerer knappen Shop nu på din primære Facebook-side, som linker til afsnittet Butik på din Facebook-side. Du kan foretage ændringer af knappen på Facebook bl.a. ved at knytte den til en Shopify-webshop.
Kundeforespørgsler
Dine kunder kan sende beskeder til dig via din Facebook-side ved hjælp af Messenger, og du kan svare som din virksomhed.
Dine kunder kan også kontakte dig via mail ved hjælp af knappen Kontakt sælger på Facebook. Denne knap videresender kundehenvendelser til den mailadresse til kundesupport, som du har angivet i din Shopify-administrator.
Kundeoplysninger
Facebook kræver, at du håndterer de kundeoplysninger, som du indsamler via Facebook Shop, i overensstemmelse med deres Handelsaftale for shopejere.
Betalingsproces
Når en kunde vælger et produkt, som vedkommende gerne vil købe på din Facebook-side, videresendes han eller hun til produktsiden i din Shopify-butik, hvor kunden kan lægge produktet i indkøbskurven og fortsætte med at shoppe. Kunden modtager bekræftelsesmails om sin ordre fra din butik, og kundens ordrer vises på siden Ordrer i din Shopify-administrator sammen med resten af ordrerne fra din webshop. Ordrer, der angives via Facebook Shop vises som henvist fra Facebook.
Hvis du vælger Betaling på Instagram og Facebook som din betalingsmetode i stedet for Betaling i din Shopify-butik, kan dine kunder gå til betalingsprocessen uden at forlade Facebook.