Facebook – deling af data

Du kan vælge, hvordan kundedata og browsingadfærd indsamles i din webshop ved hjælp af indstillingerne Datadeling. Værktøjer til datadeling, såsom Facebook-pixel og Facebook Conversions API'en, giver dig mulighed for at spore ordrer og andre hændelser, som kan hjælpe dig med at analyse trafikken i din butik og forbedre målretningen af annoncer ved hjælp af dynamiske annoncer.

Datadeling er et valg. Selv om kundedata forbedrer kampagneresultater og sporing af salg, er det ikke alle, der ønsker at dele deres data. Det er vigtigt, at du fortæller dine kunder, hvordan du deler data. Det er også vigtigt, at du beslutter, hvilken type data, eller hvor meget data, du vil dele. Sørg for, at din politik om beskyttelse af persondata er opdateret, så dine kunder kan se disse oplysninger.

Sådan vælger du Facebooks delingsniveau for kundedata

Facebook-kanalen giver dig mulighed for at vælge, hvordan dataene skal indsamles og deles mellem din webshop og Facebook. Du kan vælge mellem tre forskellige indstillinger i indstillingerne for datadeling: Standard, Udvidet eller Maksimum. Du kan få mere at vide om sporing af kunder under vores Dokumentation for cookies og kundesporing.

Hvis du vælger Standard, spores kundernes browseradfærd i din webshop ved hjælp af en Facebook-pixel. Browserbaseret annonceblokering kan forhindre, at Facebook-pixelen deler data.

Hvis du vælger Udvidet, indsamler en Facebook-pixel dine kunders personlige oplysninger ved hjælp af Avanceret matchning. Avanceret matchning giver Facebook-pixelen mulighed for at hente dine kunders navne, lokationer og mailadresser samt deres browseradfærd i din webshop med henblik på at forbedre sporing af kunder. Browserbaseret annonceblokering kan forhindre, at Facebook-pixelen sporer data. Få mere at vide om avanceret matchning under Facebook dokumentation om avanceret matchning til web.

Hvis du vælger Maksimum bruger din butik Facebooks Conversions API samt Facebook-pixelen. Conversions API'en sender købshændelsen mellem Shopifys og Facebooks servere. Data, der sendes fra server til server kan ikke blokeres af browserbaseret annonceblokering. Indstillingen Maksimum deler dine kunders personlige oplysninger for at matche brugere på Facebooks netværk. Oplysninger, der indsamles ved hjælp af denne indstilling, omfatter dine kunders navne, lokationer, mailadresser og telefonnumre samt deres browseradfærd i din webshop. Få mere at vide under Facebooks dokumentation om Conversions API.

Få mere at vide om datadeling under Cookies og kundesporing.

Opsæt deling af Facebook-data

Du kan aktivere deling af kundedata under opsætningen af Facebook Shop, shopping på Instagram og Facebook Marketing. Du kan også aktivere og ændre dine indstillinger for deling af Facebook-kundedata når som helst i indstillingerne for Facebook-kanalen.

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Salgskanaler > Facebook i din Shopify-administrator.

  2. Klik på Indstillinger.

  3. Klik på Indstillinger for datadeling.

  4. Aktivér deling af kundedata i afsnittet Deling af kundedata.

  5. Vælg det delingsniveau for kundedata, som du vil aktivere, i afsnittet VÆLG NIVEAU.

  6. Hvis du ikke har tilknyttet en Facebook-pixel, kan du klikke på Tilknyt ud for den pixel, som du vil bruge til deling af kundedata.

Hændelser for deling af kundedata

Når du har tilføjet en Facebook-pixel i Shopify, sporer denne pixel visse hændelser i din webshop såsom, når en kunde ser på en bestemt side. Du kan bruge dataene fra disse hændelser til at få mere at vide om, hvordan dine kunder interagerer med din butik. Få mere at vide om, hvordan du kan bruge hændelser for Facebook-pixelen til at oprette kampagner og spore konverteringer i Facebooks hjælp.

Hændelser, der sporer en ordreværdi, bruger en ordres subtotal, som ikke inkluderer skatter og leveringsomkostninger.

Når du har integreret en Facebook-pixel i din webshop, sporer pixelen automatisk følgende hændelser.

Beskrivelser af standardhændelser for Facebook-pixel
Navn på hændelse Beskrivelse af hændelse
ViewContent Når en besøgende ser en side, f.eks. en produktside
Søg Når en besøgende foretager en søgning
AddToCart Når en besøgende tilføjer et produkt til indkøbskurven
InitiateCheckout Når en besøgende klikker på betalingsknappen
AddPaymentInfo Når en besøgende indtaster betalingsoplysninger i betalingsprocessen
Køb Når en besøgende gennemfører et køb og ser takkesiden i betalingsprocessen

Bedste fremgangsmåder for datadeling

Da det er dig, der bestemmer, hvordan dine kunders personlige oplysninger deles, skal du sørge for, at dine kunder forstår, hvordan du indsamler og behandler deres personlige oplysninger. Medtag disse oplysninger i en politik om beskyttelse af persondata i din butik. Du kan bruge Shopifys generator til politikker om beskyttelse af persondata, hvis du har brug for hjælp til at lave en politik om beskyttelse af persondata.

Er du klar til at begynde at sælge med Shopify?

Prøv det gratis