Markedsføringsrapporter
Du kan anvende markedsføringsrapporterne til at undersøge effektiviteten af din markedsføring og lære om dine konverteringer. En konvertering forekommer, når en online butiksbesøgende bliver en betalende kunde.
Markedsføringsrapporterne kan hjælpe dig med at forstå, hvad der driver kunderne til din netbutik og hvad der konverterer dem til købende kunder. Rapporterne kan tegne et billede af, hvilke af dine markedsføringskanaler fører til det største antal kunder og de mest værdifulde kunder, baseret på deres interaktioner med din netbutik.
Rapporterne opsummerer oplysninger fra alle ordrer fra Webshopkanalen. Du kan få flere oplysninger om besøg eller konvertering for en enkelt ordre under Konverteringssporing.
Hvis du vil se rapporter om resultaterne af dine markedsføringskampagner, der bruger markedsføringsapps, skal du se Markedsføringsaktivitetsrapporter.
På denne side
Se dine markedsføringsrapporter
Trin:
Se Markedsføringsresultater i Shopify, hvis du vil have flere markedsføringsindblik i de kampagner, du opretter i Shopify.
Henvisere og interaktioner
Den metode, som en debitor bruger til at komme til din butik, kaldes henviseren. En henviser kan f.eks. være en søgning, eller det kan være et link fra en annonce, en mail eller et website. Når du kender henviseren, kan du tilskrive salg til den henviser, som kunden har brugt. Dette er en standardmetode til analyse og tilskrivning af salg.
En kunde kan dog besøge din butik flere gange og som resultat af forskellige henvisere, så henviserne kategoriseres som første interaktion eller sidste interaktion:
- Den henviser, der har introduceret en kunde til din butik, kategoriseres under første interaktion.
- Den henviser, som kunden har brugt lige før afgivelse af en ordre, kategoriseres under sidste interaktion.
Eksempel: Ryan klikker på en Facebook-annonce, der bringer ham direkte til din butik, og han køber straks et af dine produkter. Henviseren er Facebook for både den første interaktion og den sidste interaktion. Salget tilskrives din annonce.
Eksempel: Kiara søger på Google og finder et link til din butik for et produkt, som hun kan lide. Hun besøger din butik flere gange i løbet af ugen for at gennemse dine andre produkter og tilmelder sig et nyhedsbrev, men hun køber ikke noget. Den efterfølgende uge sender du et markedsføringstilbud til hende via mail. Hun klikker på linket i mailen og afgiver en ordre. Dette salg er en konvertering ved sidste interaktion. Henviseren i første interaktion er Google, men salget tilskrives mailtjenesten.
Interaktioner efter en ordre eller efter 30 dage
Hvis en besøgende ikke køber noget inden for 30 dage efter en session, nulstilles henviseren fra den første interaktion, så den bliver det, den næste henviser er.
Hvis en besøgende afgiver en ordre, anses den næste henviser ligeledes for at være første interaktion for den besøgendes næste ordre.
Eksempel: Rashida besøger din butik den 1. august ved at indtaste webadressen til din webshop direkte. Hun besøger butikken flere gange, men køber ikke noget. Den 15. september (som er mere end 30 dage efter den første session), klikker hun på en annonce for din butik og afgiver en ordre. Den første og den sidste interaktion for denne konvertering er annoncen og ikke den direkte webadresse.
Almindeligt brugte ord i konverteringsrapporterne
Der bruges følgende ord i markedsføringsrapporterne:
Henvisningskilde |
Angiver, hvordan den kunde, som har afgivet en ordre, er nået til din webshop. De mulige værdier er følgende:
|
Henviserens navn |
Navnet på henviseren, f.eks. Google, Facebook eller Pinterest. Hvis det ikke kan fastslås, hvem der har henvist til direkte kilder, vil navnet være angivet som ikke tilgængelig (N/A). Dette kan forekomme af mange grunde, for eksempel i følgende tilfælde:
|
Gennemsnitlig ordreværdi (første eller sidste interaktion) |
Viser gennemsnitsværdien af alle ordrer ( eksklusiv gavekort), divideret med det totale antal ordrer, som indeholdt mindst ét produkt ud over et gavekort. Ordreværdi inkluderer moms, forsendelse og rabatter før returneringer. Denne værdi kan give dig en fornemmelse af, hvor mange penge kunder typisk bruger i din butik, og den kan hjælpe dig med at træffe velfunderede beslutninger vedrørende din prispolitik. |
Ordrer (første eller sidste interaktion) | Viser det antal ordrer, som er blevet afgivet, afhængigt af typen af interaktion. |
Annullerede, ventende og ubetalte ordrer er inkluderet i rapporterne. Testordrer og slettede ordrer er ikke inkluderet.
Salg, som tilskrives markedsføring
Rapporten Salg, som tilskrives markedsføring viser de salg, som kan tilskrives markedsføringstiltag, der kan spores.
Salgene i rapporten Salg, som tilskrives markedsføring er kun dem, der stammer fra trafik, som kan tilskrives direkte til dine markedsføringstiltag. Disse tiltag kan være kampagner og aktiviteter, der administreres via afsnittet Markedsføring i din Shopify-administrator eller eksternt administrerede tiltag, som bruger UTM-parametrene (Urchin Tracking Module). Det betyder, at salgsbeløbet i denne rapport kan afvige fra salgstal i andre rapporter.
Når du åbner denne rapport, er dataene ajourført, plus eller minus 1 minut. Du kan genåbne eller opdatere rapporten for at få vist nyere data.
Der bruges flere almindelige ord i salgsrapporterne. I denne rapport bruges desuden følgende ord:
UTM-kampagnenavn | Det navn, du gav UTM-kampagnen (Urching Tracking Module), da du satte den op, hvis det er relevant. |
Værdier, som er angivet af markedsføringsappen, og som bruges til at oprette kampagnen, hvis det er relevant: | |
Type af markedsføringsevent | Viser kampagnens format. Hvis kampagnes mål for eksempel er Twitter, vil markedføringseventtypen enten være annonce elleropslag. Hvis du ikke har brugt en markedsføringsapp fra Shopify App Store til at oprette kampagnen, læses dette felt som ikke tilgængelig (N/A). |
Mål for markedsføringsevent | Viser kampagnens formål. Nogle eksempler på værdier er e-mail, facebook_messenger, og twitter. Hvis du ikke har brugt en markedsføringsapp fra Shopify App Store til at oprette kampagnen, læses dette felt som ikke tilgængelig (N/A). |
Salg i forhold til betalinger
Salgsrapporter sporer ikke, at penge bevæger sig mellem dig og dine kunder. Når der foretages et salg, viser rapporterne værdien af de varer, der er inkluderet i salget, og ikke det pengebeløb, du har modtaget. Afhængigt af, hvordan du har opsat dine betalingsmetoder, vil du muligvis ikke modtage den faktiske betaling før på et senere tidspunkt.
På samme måde viser rapporterne værdien af varer, du modtager, når du behandler en returnering, og ikke det pengebeløb, som du udsteder til kunden.
Chargebacks er ikke inkluderet i salgsrapporterne.
Sessioner, som tilskrives markedsføring
Rapporten Sessioner, som tilskrives markedsføring viser dig, hvor mange sessioner i din webshop der er et resultat af en markedsføringskampagne, f.eks. en UTM-kampagne, Facebook-annoncer eller Google Shopping-annoncer. Få mere at vide om, hvordan du kan spore dine markedsføringskampagner, her.
Når du åbner denne rapport, er dataene ajourført, plus eller minus et par sekunder. Du kan genåbne eller opdatere rapporten for at få vist nyere data.
Sessioner og besøgende
Antallet af sessioner og antallet af besøgende er baseret på cookies. Cookies er små filer, som gemmes på en shoppers enhed, f.eks. en stationær computer eller en smartphone, når denne besøger din webshop. Én cookie identificerer enheden (den besøgende). En anden cookie holder styr på længden af sessionen.
En session afsluttes efter 30 minutter uden aktivitet og ved midnat UTC. Da den samme besøgende kan have flere sessioner, er antallet af sessioner normalt højere end antallet af besøgende.
Eksempel: En kunde ser på produkter i din butik i 20 minutter og vender derefter tilbage til din butik to timer senere og ser på produkter i yderligere 10 minutter. Der rapporteres 2 sessioner og 1 besøgende. Hvis shopperen i stedet ser på din butik i 5 minutter, forlader butikken og vender tilbage 10 minutter senere, rapporteres der 1 session og 1 besøgende.
Hvis du vil besøge din online butik uden at det tæller som en session i dine erhvervelsesrapporter, kan du klikke på øje-ikonet i din Shopify-administrator fra din desktop. Alle andre fremgangsmåder til at gennemse din webshop på din desktop, tæller som en session i dine rapporter.
Hvis du ser din webshop fra Shopify-appen på iPhone eller Android, tæller dette som en session i dine anskaffelsesrapporter.
Konvertering ved første interaktion
Rapporten Konvertering ved første interaktion viser det antal ordrer, der tilskrives første interaktioner, og kilden til interaktionerne.
Rapporten viser også ordrernes gennemsnitlige ordreværdi, hvilket giver en idé om, hvilke henvisninger der er de mest effektive.
Denne rapport er genereret således, at muligvis ikke alle konverteringer, fra ca. de seneste 24 timer vises i din butik.
Konvertering ved sidste interaktion
Rapporten Konvertering ved sidste interaktion viser det antal ordrer, der tilskrives de seneste interaktioner, og kilden til interaktionerne.
Rapporten viser også ordrernes gennemsnitlige ordreværdi, hvilket giver en idé om, hvilke henvisninger der er de mest effektive.
Denne rapport er genereret således, at muligvis ikke alle konverteringer, fra ca. de seneste 24 timer vises i din butik.
Sammenligning af tilskrivningsmodeller
Sammenligning af tilskrivningsmodeller sammenligner antallet af ordrer og den gennemsnitlige ordreværdi mellem den første og den sidste interaktion.
Denne rapport er genereret således, at muligvis ikke alle konverteringer, fra ca. de seneste 24 timer vises i din butik.